Tissemand

brevkassespørgsmål

Tissemand

brevkassespørgsmål af
Emil
14 år
Oprettet 3 måneder 3 uger siden

Hej Jeg ville enlig bare spørger om det er normalt at gokke den af 3-5 gange om dagen?, kan ikke stoppe med at pille ved den når jeg er alene, ved godt jeg lyder klam. Men gokker den af mens jeg skriver, til dem der har haft sex fordi det her er sivert ind i hjernen på mig, men er at stikke tissemanden op i en tissekone en kur for ikke at gokke af så meget? Føler lidt det er det… det var 2 spørgsmål 😊

Svar: 

Hej Emil. 

Til at starte med, vil jeg lige sige at der ikke er noget af det du har skrevet her der gør at du lyder klam! Det er helt normalt at onanere, også mens man fantaserer om andre. 

Der er faktisk ikke rigtig noget antal for hvor mange gange om dagen der er for meget, så længe det ikke gør ondt i penis når du onanerer. For drenge i pubertetsalderen er det helt normalt at onanere flere gange om dagen. Du skriver også at du har svært ved ikke at pille ved den mens du er alene, og det er også helt normalt, specielt for drenge på din alder - det er faktisk også ganske normalt for mænd i alle aldre, det bliver bare lidt lettere at styre sin trang når man bliver ældre. 

Sådan som jeg forstår din besked, så beskriver du at du onanerer mens du skriver med andre som allerede har haft sex? Det er der heller ikke noget galt i, men det kan godt være en god idé ikke at nævne det over for dem eller andre, at du fantaserer om dem - det er dog helt normalt at fantasere om sine venner og veninder!

Du spørger også om det at have sex med en pige kan kurere din trang til at gokke så meget. Det kan det ikke, i hvert ikke på den lange bane! Det kan selvfølgelig hjælpe ved at du ikke har lyst til at onanere lige efter du har haft sex, men efter lidt tid, kan lysten til onani hurtigt komme igen. 

Til sidst vil jeg sige at der slet ikke er noget galt med at onanere, det er faktisk rigtig sundt, så du har slet ikke noget at skamme dig over! 
Du kan læse mere om onani her:
https://www.sexlinien.dk/emneside-drenge-maends-kroppe/drenge-maends-onani

Jeg håber at du har fået svar på dine spørgsmål!
Mvh. Chris

cyberhusrasmuss billede
Chris fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program