Tænker på andre

brevkassespørgsmål

Tænker på andre

brevkassespørgsmål af
Jonas
22 år
Oprettet 6 måneder 4 dage siden

Hej, Efter 2 år sammen med den samme kvinde så er jeg begyndt at tænke på andre. Jeg vil have sex med andre, det er et tema vi har taget op og det har hun det helt fint med. Vi skal snart på swingerklub. Men jeg er også begyndt at tænke på at skrive til en gammel kollega, fordi at vi havde et godt match sammen for lidt over et halvt år siden og der vidste hun godt jeg har kæreste på. Hvad gøre jeg?

Svar: 

Hej du

Der er næsten ikke noget, der er mere normalt end, at sex i et forhold kan svinge lidt op og ned. Så det med gerne at ville noget mere eller andet er meget normal. Hvad man så kommer frem til er simpelthen så forskelligt alt efter, hvem man er. I dit tilfælde har du lyst til det have sex med andre og du har haft en snak med din kæreste om det. 

Du spørger, hvad du skal gøre i forhold til du tænker på din gamle kollega, og om du skal tage kontakt til hende.

Når jeg læser det, du skriver, så er der særligt en tanke, der kommer til mig og det er at med åbenhed og ærlighed kan I forhåbentlig komme langt sammen. Det er i hvert fald et godt fundament, så måske skal du overveje at dele de her tanker med din kæreste og se hvad hun tænker, og så handle ud efter hvad I kommer frem til i fællesskab.

Det er vigtigt at I laver nogle aftaler for hvordan jeres åbne forhold skal fungere, og det, skal selvfølgelig tage udgangspunkt i hvad hun har det godt med. Måske skal I tage en snak om, hvor jeres grænser går…og om der fx er noget, der er helt no-go. Og en gammel kollega kan godt være no-go for din kæreste selvom swingerklub er go. 

Til sidst kommer der lige en tanke til; Det lyder som om, at din kæreste pt har det fint med at du har sex med andre, og her kunne jeg godt tænke mig at indskyde, at følelser og tanker kan udvikle sig. Så du vil kunne give din kæreste og dig selv en særlig gave, hvis du jævnligt tjekker op på, hvad status er hos jer begge to. Har I det stadig fint med tingene, som de er? Måske er I begge positive om tanken om et åbent forhold lige nu, men det kan ændre sig. 

Det var et par tanker herfra. Det er ikke en situation, som bare har et helt fast regelsæt - det laves af jer, hen ad vejen. Jeg håber, I ser hinanden igennem det og får lagt en god plan, og bliver ved med at holde hinanden op på om I er okay med jeres åbne forhold. 

De bedste tanker

Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program