Hej med dig.

Det at være et sted, hvor man ikke føler sig tilpas, kan bare få hver eneste dag til at føles kilometer-lang. Det lyder til, at det godt kunne være det, du sidder midt i lige nu. Det er der utrolig mange, der også har oplevet, det med, hvordan dagene bare snegler sig afsted og man drømmer sig væk. Det lyder til, at du virkelig står med en svær beslutning i forhold til, hvad du nu skal gøre.

For hvad vil være det rette for lige præcis dig i den her situation? Det kan være, du skal sætte dig og skrive alle fordele og ulemper ved hver mulighed og så se, om det gør dig klogere. Og det kan også være, det hjælper at snakke mere med din mor om beslutningen. Måske kan du finde en lærer eller en anden voksen, som kan give dig nogle tanker. Helt præcist, hvilken beslutning, du ender med at tage, er der desværre ingen, der kan mærke bedre end dig.

Du skriver, at du helst vil gå i skole, men samtidig kan det være, du vil opleve det samme i en anden klasse også, hvor du ikke føler at du passer sammen med de andre. Det er mega træls, at man ikke ved sådan noget på forhånd, for så ville beslutningen være meget lettere. Men uanset hvad du vælger, er det måske rart at tænke på, at du altid kan stoppe igen, hvis du ikke synes om det nye. Det er muligt at sige op på et arbejde, det er muligt at søge ind i 10. igen eller på gymnasiet, når der er plads et sted. Så din beslutning betyder ikke nødvendigvis, at du ikke kan ombestemme dig igen. 

Mine fingre er krydsede på dine vegne og jeg håber, du finder en god løsning, som er den, du bedst kan se dig selv i.

Tanker fra Mai