Kære du

Det lyder som om, at du befinder dig i en svær situation mellem at respektere din kærestes grænser og samtidig opretholde et socialt liv, der gør dig glad. 

Et velfungerende forhold vil som regel kræve kompromiser. Samtidig fungerer et kompromis ikke, hvis det betyder at man skal sætte sin mentale sundhed over styr. Jeg forstår godt at du gerne vil komme din kæreste i møde. Lige nu lyder det bare til at I ikke mødes på midten, men at du reelt set gør vold mod dig selv, for at tilpasse dig. 

Man skal helt bestemt respektere hinandens grænser. Men de krav og forventninger man sætter til hinanden, skal så også være rimelige. Jeg tænker ikke din kæreste ønsker at være urimelig, men måske føler han sig usikker, når du er sammen med nogle af dine drengevenner. Den usikkerhed kan selvfølgelig være begrundet, hvis han tror at du kunne finde på at overskride en grænse, og lave noget med en af de her venner, som ligger udenfor det I er enige om i jeres forhold. Eller hvis han ved at en af dine drengevenner ønsker mere end venskab med dig? 

Da du slet ikke beskriver tanker i den retning, tænker jeg mere at det handler om en generel usikkerhed, der bor i din kæreste. Hver gang du er sammen med en af dine drengevenner, bliver han usikker, og det kan selvfølgelig virke som en nem løsning at du så ikke ses med de her venner. Jeg tænker bare ikke det er særlig holdbar løsning. Først og fremmest fordi den gør dig ked af det, og begrænser dig på en måde der ikke er rimelig. Endnu vigtigere er det dog, at det ikke løser det egentlige problem...din kærestes usikkerhed. Som jeg ser det er det i virkeligheden den der skal gøres noget ved, og ikke dit sociale liv. 

Det betyder ikke at det bare er din kærestes problem. Det er tydeligt en fælles udfordring for jeres forhold, og derfor er det også et fælles problem. Men det er en følelse, der bor i din kæreste, og den bliver han nødt til at tage ansvar for. Både at håndtere, når den dukker op, men også at gøre noget mere grundlæggende ved den, når den fylder så meget i ham, og i jeres relation. 

Jeg bliver nødt til at være helt ærlig, og tydelig om at jeg ikke tror at I kan løse det her problem, alene ved at kigge på din adfærd med dine venner. I bliver nødt til at kigge nærmere på årsagen til at han har det sådan, og så prøve at gøre noget ved det. Det er sårbart og rigtig svært. Men jeg er slet ikke i tvivl om at det er det, der i sidste ende virker, så I begge kan føle jer glade, trygge, og frie i jeres forhold. 

Du skriver at I har talt om det tidligere, og nu er det helt tydeligt nødvendigt at tage problemet op igen, for jeres nuværende måde at håndtere det på fungerer ikke. 

Forklar ærligt for din kæreste, hvordan du har følt dig alene og deprimeret, og hvordan det har påvirket dit humør. Fortæl også, hvorfor det er vigtigt for dig at opretholde et socialt liv og holde kontakten med dine venner. Gør det tydeligt at du ikke kan være glad, og derfor heller ikke kan være glad i jeres forhold, hvis du skal afgrænse dig selv på den måde, du føler dig tvunget til lige nu. 

Inviterer din kæreste til at dele sine bekymringer og grænser med dig. Overvej at spørge ind til hvad det er der gør, at han ikke ønsker at du er så meget sammen med dine drengevenner. 

Jeg læser dit brev, som at du rigtig gerne vil jeres forhold, og gerne vil finde en løsning. Sig det så tydeligt, som du kan. At du vil ham og jer. Selvfølgelig samtidig med at du ikke gør vold mod dig selv, og at det er derfor I er nødt til at finde en ny måde at håndtere den her udfordring på. 

Du skriver at du har brug for hjælp til at snakke med din kæreste, og det tænker jeg du kan have ret i. Derfor vil jeg faktisk også anbefale at I sammen taler med en proffesionel om hvad det er der er på spil mellem jer, og hvordan I kan løse det i fællesskab. Parterapi kan lyde ret voldsomt, men det er altså ret udramatisk, og kan virkelig være en stor hjælp. Det med at have et tredje menneske med i en samtale om følsomme udfordringer i forholdet, kan hjælpe jer begge til at holde fokus på jeres fælles mål, om et stærkt, trygt og kærligt forhold, når snakken bliver rigtig svær. 

Jeg er sikker på at du og din kæreste kan ændre den her svære situation, og udvikle jeres forhold til at blive endnu stærkere, kærligt og trygt, samtidig med at I begge kan være glade som individer. 

Første skridt er at holde fast i dig selv, og holde fast i at I sammen skal ændre det her. 

De bedste hilsner Lukas