Vægt

brevkassespørgsmål

Vægt

brevkassespørgsmål af
D
12 år
Oprettet 1 år 2 måneder siden

Hej Jeg har altid undret mig over hvor jeg altid tager på af vand, så jeg ville spørge hvor man tager på af vand. Jeg vejede 50 kilo for en dag siden og nu vejer jeg 52,4 og min højte er 164 og er 12 år. Og jeg ville også gerne vide om jeg er normal Hilsen D

Svar: 

Hej D

Din vægt og højde er helt normal for en på din alder. Måske er du lidt højere eller lidt større end dine venner eller andre i din klasse, siden du spørger? Men det er helt normalt, at man udvkler sig i forskelige tempo i puberteten. Jeg kan også se, at din BMI ligger indenfor normalområdet. Så der er ikke noget at være bekymret for.

Det er også helt normalt, at ens vægt kan skifte fra dag til dag - og nogle gange også i løbet af dagen. Som regel vejer man ikke det samme, lige når man er stået op, som når man skal til at gå i seng. Du skriver, at din vægt den ene dag var 50 kg, og dagen efter var den 52,4 kg. Forskellen i din vægt kan altså handle om hvornår på dagen, du vejede dig, men også om, hvad du har spist og drukket i løbet af dagen, hvor meget søvn du har fået, og hvor aktiv du har været. Alle de ting kan påvirke din vægt - og det er helt normalt.

Du spørger også om, hvor man tager på af vand. Som regel kan man ikke se de specifikke steder, man tager på af vand. Men måske kan du opleve at føle dig oppustet, og at maven stritter lidt mere ud, end den måske plejer. Særligt om sommeren kan du måske også opleve, at dine fingre eller fødder hæver, eller at du vågner med hævede øjenlåg på grund af varmen. Men som sådan, er det  ikke noget, man ellers lægger mærke til.

De bedste hilsner
Marie

 

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program