Sneglespor eller pikslips

brevkassespørgsmål

Sneglespor eller pikslips

brevkassespørgsmål af
Viktoria
18 år
Oprettet 1 år 5 måneder siden

Hejsa, jeg er i en diskussion med et par drenge fra min klasse om om håret fra navlen ned til penis hedder sneglespor eller pikslips. Det er mega irriterende at der ikke er nogen der er enige med mig (jeg synes det hedder sneglespor). Hvad er det rigtige navn? et af de to eller et helt tredje? Fordi det har vel et rigtigt navn. Er de andre ikke bare nicknames??

Svar: 

Hej Viktoria,

Tak for dit spørgsmål. Jeg må desværre skuffe dig: det hedder et pikslips. Om det har et "rigtigt" navn (jeg går ud fra du mener en latinsk betegnelse) tror jeg ikke. Det meste hår på kroppen kaldes blot "kropsbehåring". Og så har vi fundet på forskellige udtryk alt efter hvor håret er placeret. Eksempelvis "pikslips", "røvskæg", osv.

Nu er du selv inde på sneglespor. Som regel bliver "sneglespor" brugt om det sekret, der ofte er at finde i kvinders trusser. Det kan være enten udflåd eller det sekret, der udskilles i skeden, når man bliver våd. Eller en blanding af de to.

Håber det giver mening og er brugbart. Også selvom det måske ikke var det svar du ønskede dig.

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program