Kære pige

Tak for dit brev. 

Det lyder som en svær situation, du står i. De tanker og bekymringer, du har, kan være svære at håndtere alene, så det er godt, du skriver herind.

Først og fremmest vil jeg rose dig for, at du har fortalt dine forældre og to veninder, at du er lesbisk. Jeg forestiller mig, at det ikke har været helt nemt for dig at tage den snak? For mange er det nemlig svært at “komme ud” - og ikke mindst når man er teeanger. Så er man nemlig på et tidspunkt i livet, hvor man gerne vil være som alle andre. Man vil helst ikke skille sig for meget ud og være den, andre peger fingre af. Måske du kender til det? Det kunne jeg forestille mig, du gør, ud fra det du beskriver. 

Når man er teenager og kommer i puberteten, sker der ting med kroppen, og man er fyldt med følelser. Man begynder at blive klogere på, hvem man selv er, og hvad man godt kan lide. Mange begynder også at gøre sig tanker om deres seksualitet, og nogle mærker som dig, at de kan lide det samme køn. Så det er en helt naturlig proces, du er i gang med. 

I dit brev spørger du blandt andet, om du skal “komme ud” til din klasse om din seksualitet, eller om du blot skal lade dem opdage det med tiden og ikke skjule noget. Her vil jeg råde dig til at mærke efter, hvad der føles rigtigt for dig at gøre. For nogle kan det være rart at være åben omkring det og fortælle det. Så kender folk omkring dem hele deres identitet, og ved hvem de virkelig er. På den måde kan de slappe mere af og måske endelig føle, at de er sig selv. Andre har brug for mere tid til at lære sig selv at kende på det seksuelle område, før de har lyst til at åbne op og fortælle alle om det. Det er forskelligt fra person til person, og derfor vil jeg ikke råde dig til det ene frem for det andet. Det er bare vigtigt for mig at sige, at seksualitet er en meget privat ting, og den er derfor helt din egen. Du skylder derfor ikke nogle at fortælle om din seksualitet, og det at du er lesbisk. Hvis du gør det, skal det kun være for din egen skyld. Det kan være, at du ikke har lyst eller mod på at fortælle din klasse det lige nu, men måske har om et halvt eller helt år. Det kan også være, at du slet ikke har lyst til at fortælle det til din klasse, men gerne bare vil have, at de opdager det selv. Det er helt op til dig selv. Du skal bare vide, at du ikke er forpligtet til at fortælle det til nogen, før du er klar til det. 

Men hvordan får du det så sagt til din klasse, hvis du beslutter dig for at gøre det? Her tænker jeg lidt på, hvordan du mon fortalte det til dine forældre og veninder. Kunne du mon bruge nogle af de samme ord, som du brugte, da du fortalte dem det? Måske du også kunne få hjælp af dine to veninder, som går i klassen? Jeg kunne forestille mig, at det kunne være rart at have dem ved siden af dig som opbakning, når du siger det. Så er du ikke alene om at stå foran hele klassen. 

I dit brev skriver du også, at du er vild med en pige fra klassen. Når man er vild med et andet menneske, får man varme og dejlige følelser i kroppen. Man bliver glad, og det kilder i maven. Men det kan også være svært at vide, hvordan man skal gribe det an, når man ikke er sikker på, om den anden føler det samme. Her spørger du, om/hvordan du kan sige til hende, hvad du føler. Her vil jeg anbefale dig, at du starter med at blive gode venner med pigen og lære hende at kende. Se om I kan bruge noget tid alene og på den måde komme tættere på hinanden. På den måde kan du måske blive klogere på, om hun er et "straight crush" som du skriver, eller om hun ligesom dig også er interesseret i det samme køn. Med tiden kan du så måske åbne op og fortælle hende, hvordan du har det med hende, hvis du føler dig tryg ved det. Men til en start kan det være en god ide ikke at fortælle alt det, du elsker ved hende. Det kan måske være lidt overvældende for hende og skræmme hende væk. Når du bruger tid med hende kan du prøve at være opmærksom på, hvordan hun opfatter dine små hints. Hvordan reagerer hun på dem. Fejer hun dem væk, eller virker det til, at hun synes det er rart og sjovt?

Jeg kommer til at tænke på, om du har prøvet at snakke med dine veninder om, hvordan du har det med pigen? Det er nemlig guld værd at have nogen at snakke med, når man er i en situation, hvor man ikke helt ved, hvad man skal gøre. Som du er lige nu. Så slipper man nemlig for at gå rundt og bakse med alle sine tanker og følelser helt alene. Det kan være rart at få input fra andre, så man får flere forskellige synspunkter. Nogle gange har ens veninder nemlig nogle andre tanker end en selv, fordi de kan se situationen mere udefra. Så jeg synes helt klart, du skal prøve at snakke med dine veninder om det, hvis du ikke har gjort det. 

Held og lykke med det hele!

De bedste hilsner
Matilde