Familie

brevkassespørgsmål

Familie

brevkassespørgsmål af
Anne
15 år
Oprettet 2 år 3 måneder siden

Hej Cyberhus Jeg har en søster der har anoreksi, det står meget slemt til med hende og mine forældre bliver tit frustreret fordi de ikke forstår hende og det gøre jeg så men heler ikke. Det gøre mig ked af det da og også har fundet ud af hun har gjort slevskade i flere år og jeg kan slet ikke forholde mig til det. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?

Svar: 

Kære Anne.

Det lyder til at det kan være rigtig svært hjemme hos jer for tiden, så det er virkelig godt du rækker ud, og spørger til hvad du skal eller kan gøre!

Du fortæller at din søster har anoreksi, og at det står rigtig slemt til. Jeg håber virkelig dine forældre får hjælp det sted din søster forhåbentlig får behandling for sin anoreksi. 

Men jeg tænker også, at det er vigtigt at du får nogen at tale med. At være pårørende til en med svær sygdom, kan være afsindigt svært, og der er mange følelser forbundet med det. Mon du kan tale med dine forældre om, hvordan du går og har det, eller er du bange for at tage plads fra dem, som din søster har brug for? 

Jeg håber jo selvfølgelig du kan tale med dine forældre, og ellers vil jeg virkelig anbefale dem, at du fortæller dem om hvor svært det er for dig at være i det her. Det er nemlig rigtig vigtigt, at du ikke går alene rundt med alt det her. 

Først vil jeg lige give noget i forhold til dine forældre, hvis de ikke får hjælp. De har i mange tilfælde, mulighed for at få nogle samtaler med det hospital, hvor din søster får behandling. Ellers kan de få noget hjælp via kommnen. 

Det samme kan du faktisk også, men måske der er andre løsninger der kunne være mere rigtige til dig. Fx at finde et headspace center på www.headspace.dk hvor du kan få gratis samtaler. De er vant til at tale med alle unge. Også unge der er pårørende til en syg. De ligger en del steder rundt i DK. Så prøv og kig på deres hjemmeside, om der er et center i nærheden af dig. 

Derudover tænker jeg, at cyberhus's sms rådgivning måske også kan være en god snak ind i mellem. Alternativt på gruppechat.dk og møde andre unge. Der er mange forskellige grupper, og fri chat hver uge. Her kan man anonymt snakke med andre unge om hvordan man går og har det, og finde muligheder til at ændre den situation man er i. 

En sidste mulighed er at du prøver at kigge under "ung i" her på Cyberhus, og se om din kommune er imellem. Her kan du anonymt snakke med dem, og se om de kan tilbyde dig noget hjælp til at være pårørende til en syg søster. 

For som sagt, så er det vigtigt du ikke er alene med alle de følelser og tanker det giver med sig. Du kan ikke gøre din søster rask, desværre. Men du kan få hjælp til at håndtere hvordan det er at være pårørende, hvordan du passer på dig selv, og have nogen at tale med, når det er svært. Jeg tænker du gør dig virkelig mange tanker om hele jeres situation derhjemme, både din søster, men også dine forældre, når du ser deres frustration og kedafdethed. 

Så jeg håber virkelig at du vil tage fat i nogle af stederne. Jeg tror særligt at headspace kunne være en rigtig god mulighed for dig. 

Venlige hilsner fra Rose

Nannas billede
Rose fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program