Kære dig

Det må have været rigtig svært for dig at gå alene rundt med tanker om at ville dø i 7 år, så jeg er virkelig glad for at du har skrevet til os. Jeg bliver også bekymret når du skriver at de er begyndt at fylde mere og mere, og at det måske snart bliver svært for dig ikke at handle på dem. Tankerne er nemlig i sig selv ikke farlige, selvom de kan være utrolig overvældende, men når de fylder så meget at du bliver bange for om du handler på dem, så skal de tages alvorligt. Og det har du gjort ved at skrive ind til os. Du viser at du både har styrken og modet til at opsøge hjælp, så allerede nu har du taget et skridt mod at få det bedre. Det kan du være stolt af. 

I den forbindelse, så skriver du at du er bekymret for at andre vil have ondt af dig eller få medlidenhed med dig, hvis du fortæller dem om dine selvmordstanker. Jeg sidder og bliver nysgerrig på, hvor den bekymring kommer fra? Måske har du oplevet at andre, der viste deres sårbarhed, kun blev afvist? Måske har du været vant til altid at være stærk på ydersiden, og så tænker du at det vil være et nederlag, hvis du fortalte sandheden? Måske er du bange for at skuffe nogen? Uanset hvad grunden er, så skal du vide, at det aldrig er en svaghed at bede om hjælp. Tværtimod så kræver det helt utrolig meget styrke at fortælle andre om noget der er svært, netop fordi frygten for andres reaktion kan fylde så meget, og samtidig er vejen til at få det bedre, netop at du taler om det. Åbner op, og deler dine tanker med andre. Jo mere du får dem ud, jo mindre vil de fylde i dig. 

Når det så er sagt, så er det ikke alle mennesker, der er lige gode til at rumme det, når nogen åbner op. Det er derfor man kan få hjælp hos en psykolog, så man kan tale om de svære tanker og følelser med en, som både kan rumme det og som kan hjælpe. For at komme til at tale med en psykolog, kan du både gå gennem din læge, som du også selv skriver, men du kan også vælge nogle andre veje. Jeg vil nu skrive lidt om de forskellige muligheder du har, herunder også lægen. 

Lægen: Hvis du vælger at kontakte lægen, så kan du starte med at sige i telefonen, at du ønsker at tale med lægen om muligheden for at gå til psykolog. Så får du en tid, hvor du skal fortælle lægen om dine tanker. Det kan være helt vildt svært at sidde overfor et andet menneske og fortælle om sine selvmordstanker, og det kan derfor være en god idé at skrive ned, hvad du gerne vil få sagt. Din læge vil spørge ind til en række forskellige ting, fx din søvn, dine fritidsinteresser og venner, hvor ofte selvmordstankerne kommer på besøg og om du har lavet en plan for fx at handle på dem. Det gør lægen for at vurdere hvor akut din situation er. Det er vigtigt at du er fuldstændig ærlig, for at lægen kan hjælpe dig bedst muligt. 

Kommunen: Det er også muligt at få adgang til samtaler hos kommunen, og jeg kan anbefale dig at tjekke om din kommune er her på Cyberhus. For så kan du nemlig starte med at kontakte dem anonymt, ligesom du har gjort her. Du kan se om din kommune er her, ved at kigge på listen her: https://cyberhus.dk/ung-i Uanset om din kommune er på Cyberhus eller ej, så skal ALLE kommuner tilbyde åben anonym rådgivning til børn og unge. Så hvis din kommune ikke er her, så kan du google din kommunes navn sammen med "Åben Anonym Rådgivning", og så kommer der information om hvordan du kontakter dem og hvad du kan forvente. For nogen er det endnu sværere at skulle kontakte kommunen end lægen, men du skal huske at kommunens tilbud er lavet for at hjælpe - og der er ingen skam i at have brug for hjælp. Det kan vi allesammen have brug for.

Livslinjen: Der findes også en rådgivning der hedder LivsLinjen, hvor man både kan chatte, sms, maile og ringe med en rådgiver. Her er du også anonym, og deres rådgivning er specialiseret omkring selvmordstanker. Deres vigtigste budskab, er at man skal åbne op omkring selvmordstankerne, for at få det bedre. Så dem vil jeg helt klart også anbefale dig at kontakte. Du finder dem her: https://www.livslinien.dk/

Headspace: Headspace er også en rådgivning, der tilbyder bde chat og fysiske samtaler i deres lokale afdelinger. De har afdelinger over det meste af landet, og det er et rigtig godt sted at starte, hvis man er i tvivl om hvordan man skal åbne op omkring det der er svært. Her kan du også være anonym. Du finder headspace her: https://headspace.dk/

Dine forældre: Du nævner ikke selv dine forældre, og jeg ved der for ikke, om du har et tæt forhold til dem eller ej. Når man har det svært, så er det vigtigt at få støtte, og dine forældre kan være en rigtig god og tæt støtte, hvis du fortæller dem om hvad du oplever. De vil højst sandsynligt reagere ved at blive skræmte, fordi de holder af dig og ikke ønsker at du har selvmordstanker, men samtidig kan de også hjælpe dig med at få den rigtige hjælp fx ved at tage med dig til lægen eller finde en psykolog til dig. Rigtig mange unge oplever at det er vanskeligt at tale med sine forældre om dét der sker indeni, fordi de enten tænker at deres forældre umuligt kan forstå dem eller fordi de er bekymrede for hvordan de vil reagere, men langt de fleste finder ud af at deres forældre kan være en kilde til rigtig meget støtte, når de først åbner op. Så selvom det er svært, så vil jeg anbefale dig at inkludere dine forældre. Måske skal det være allerede her fra start, måske skal det først være senere, når du fx har talt med lægen. Hvis du åbner op senere, så kan du måske også bedre guide dem i, hvilken slags støtte du ønsker fra dem. 

Gruppechat.dk: Det sidste jeg lige vil nævne, er en gruppe på Gruppechat.dk der handler om selvskade og selvmordstanker. Her møder du andre unge der oplever de samme slags tanker som dig, og samtidig er der altid en rådgiver med, som sørger for at der bliver passet godt på alle. Hvis du ikke føler dig klar til at tale 1-1 med nogen endnu, så kan en gruppechat være et rigtig fint skridt at tage. Her vil du også opdage at der er flere, der har det ligesom dig, og at det er meget forskelligt hvordan man reagerer på og håndterer selvmordstankerne. 

Her til sidst vil jeg opfordre dig til at holde igen med at google måder at dø på. Det skriver jeg, fordi det kan virke forstærkende på ens tanker, hvis man også aktivt opsøger viden om det, og når du skriver at du dagligt gør det, så tænker jeg at det måske også påvirke din oplevelse af at tankerne fylder mere og mere. Prøv i stedet at søge viden via de sider jeg har foreslået. På Livslinjen findes der rigtig meget information om selvmord og selvmordstanker, og om hvad du kan gøre når tankerne kommer på besøg. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg vil gerne understrege, at det er muligt for dig at få det bedre. Du har allerede nu, ved at skrive ind til os, taget et skridt mod bedring. Jeg håber du vil fortsætte med at tage flere skridt, også selvom det måske skræmmer dig. Du er ikke alene, og der er støtte at få, hvis du rækker ud. 

Mange kærlige hilsner,

Camilla