Hej med dig dreng på 17. Jeg er en pige på 17 som føler mig lidt i samme båd som dig. (L)GBTQ+. Jeg starter på gym her efter sommerferien da jeg tog en 10.ende klasse. Jeg føler mig meget ensom. Jeg har nogle gode venner men føler ikke jeg rigtig kan være mig selv over for dem. Jeg har Aspergers og går i en specialklasse med kun 8 elever så det er begrænsede relationer jeg har der. Jeg føler mig meget anderledes end nogen andre. Jeg synes alle er så hurtige til at dømme alt og alle og ikke give chancer for at åbne op. Jeg har lidt svært ved at få venner men mest svært ved at vedligeholde dem. De løber altid ud i sandet for mig og jeg er bange for at overskride deres grænser ved at presse på og virke for desperat. Men i hvert fald hvis du har lyst så svar tilbage på denne besked, lyder til vi står i samme situation.

Hej Bine. Tak for dit svar.
Jeg kan virkelig relatere til det du skriver. Jeg har selv gået i specielklasse 2 år pga psykiske problemer, og derfor også valgt at tage en 10. klasse i år.
Jeg forstår godt, hvad du mener med at det begrænset med relationer i en specialklasse
No offence, eleverne kan være skide søde, men de har bare også deres eget lort at deal med, så det kan være svært at opnå et reelt venskab.
En almen 9. og 10. klasse har for mig ikke rigtig hjulpet på noget, da jeg er skide bange for at åbne op, hvilket resultere i, at jeg kommer til at virke akavet, reserveret og så vil andre ikke tage initiativ til at starte en samtale (og jeg tør jo sjældent selv). Jeg er ret nervøs for næste år, for jeg vil bare gerne være i et fællesskab, hvor jeg ikke føler mig angst eller udstillet. Jeg kan jo sagtens have gode venner, og snakke godt, især i små grupper, men det med nye mennesker på en ny skole er jeg ikke god til. Og slet ikke, hvis jeg skal opføre mig på en bestemt måde, fordi de har noget imod at jeg fx opfører mig 'feminint' eller bøsset, eller bare synes at jeg har underlige interesser.

Det sidste du nævner, det om at føle sig anderledes pga interesser har jeg det på samme måde med. Jeg elsker at løse rubiks cubes i alle størrelser, og der er ikke så mange der deler den interesse. Så det føler jeg mig lidt alene om. Så er jeg også helt vild med børne tegneserien Ninjago. Men er ærligtalt for bange for at nævne det over for folk da de så vil tro jeg er mindre klog eller umoden osv. Jeg har også svært ved at blive venner med piger da jeg ikke er så ‘piget’ (det lyder meget stereotypisk) og da jeg har tænkt mig at få en kæreste engang så må jeg jo til at tale med nogen. Er ret usikker på hvad folk tænker om mig.

Det kan jeg godt sætte mig ind i. Det er fucking frustrerende med alle de normer og forventninger der er, og så er alt der afviger bare lidt åbenbart underligt. Det er så åndssvagt, at man skal "gemme" sine interesser eller lignene, hvis man gerne vil passe ind og ikke vil dømmes.
Aner viekelig ikke hvor man kan finde folk, som bare er ligeglade med den slags. Og slet ikke folk som direkte deler nogle af de lidt atypiske interesser.