Skal jeg droppe min veninde efter et overgreb?
brevkassespørgsmål
Skal jeg droppe min veninde efter et overgreb?
Kære brevkasse Jeg står i en meget uventet og mærkværdig situation som jeg simpelthen ikke kan se mig selv ud ad. Jeg gik fra min eks kæreste i August fordi hun begik et overgreb på mig som var meget voldsomt. Jeg var så chokeret og halvt i benægtelse at jeg vendte smerten indad i stedet for at tale med nogen om det. Imens alt dette stod til har/havde jeg en veninde som jeg talte med om forholdet og hun havde også mødt min ekskæreste og havde udtrykt en bekymring for om min daværende kæreste var kontrollerende. Min veninde nævnte flere gange da jeg havde kæresten, at hun var foruroliget på mine vegne og at hun tænkte på mig. Min kæreste var og spykisk voldelig og manipulerende , så jeg troede ikke på min egen version af hvad der skete når hun begik overgreb på mig. Min kæreste og jeg havde ikke samleje fordi min kæreste fravalgte det - det var jeg selvfølgelig okay med, vi elskede jo hinanden af andre årsager end sex. I August måned, den måned jeg går fra kæresten, begår hun et seksuelt overgreb på mig. Det var derfor jeg gik. Siden August har jeg prøvet flere gange at fortælle min veninde om overgrebet, men det var som om jeg ikke kunne komme igennem til hende. Til sidst gav jeg simpelthen op, men jeg måtte jo tale om det med en eller anden. Så jeg ringede til en sex og samfunds linje og talte om overgrebet. Manden i telefonen hjalp mig utrolig meget og han gav mig modet til at selv tage beslutningen om jeg ville gå til politiet med det eller lade vær. Jeg valgte at gå til politiet med det og der blev jeg hørt og de troede på mig. Det førte også noget med sig og jeg kan kun rose politiet for deres indsats og deres hjælp. Den "nye" samtykkelov var det der hjalp mig til at forstå og politiet til at forstå at det der var sket var ulovligt. Jeg fortalte også en anden veninde om overgrebet og hun troede heldigvis på mig med det samme og hun sagde endda ja til, at tale med politiet som vidne hvis det kunne hjælpe. Jeg blev og er stadig SÅ lykkelig for hende i mit liv. Jeg fortalte veninden altså hende dette brev vedkommer, om at jeg faktisk var blevet udsat for nogle overgreb og at jeg havde meldt det til politiet og var blevet troet på. og jeg spurgte hende om hun kunne være åben for at tale med politiet om hvordan jeg var under forholdet for hun havde jo selv nævnt utallige gange at hun syntes jeg virkede som om noget var helt galt og ikke var mig selv. Hun sagde at nej det ville hun altså ikke- det er kun forståeligt og det kunne jeg aldrig drømme om at bebrejde hende, det er ligemeget hvad en voldsom oplevelse at tale med politiet og jeg kan stadig godt forstå hende. Det jeg ikke kan forstå er at hun i samme besked skriver : "du sagde til mig i ikke havde sex, så hvordan hun kunne voldtage dig forstår jeg ikke og det kan jeg ikke stå inde for. Desuden skrev jeg til dig igår at jeg var sammen med min kæreste så hvorfor ringede du til mig og skrev om voldtægt ?? " citat slut. Jeg blev chokkeret og meget ked af det, hun tror slet ikke på mig. Jeg skrev til hende, at sex og voldtægt har intet med hinanden at gøre , så hvis hun slet ikke kan forestille sig hvordan man kan begå overgreb mod en man ikke har sex med, er det måske i virkeligheden mig der burde støtte hende istedet for omvendt. Det ville hun ikke svare på og lagde mig på is. Hun virker fuldstændig ligeglad og mere irreteret over jeg afbrød hendes kærestebesøg og at hun så ovenikøbet skriver at det tror hun slet ikke på, det smerter mig meget. Vi har set hinanden som søstre og holdt jul sammen og fødselsdage. Hun skulle have mødt mine bedsteforældre efter vinterferien.. Og vi har haft mange snakke om sex og samtykke hvor hun aldrig har virket afvisende overfor de mange ansigter et overgreb kan have. Jeg kan godt forstå hvis hun er blevet chokeret og er kommet til at reagere i øjeblikket med benægtelse fordi det er så skrækkeligt at et menneske hun ser som hendes egen lillesøster har været udsat for noget så grimt. Men at hun så ikke har stoppet op og tænkt sig om en ekstra gang. Og at hun overhovedet kunne ignorere tre opkald fra sin søster som lige har skrevet " jeg blev faktisk voldtaget" flere timer efter, det kan jeg slet ikke sætte mig ind i. Om jeg så var sammen med en kæreste eller ej, jeg ville aldrig ignorere et opkald efter at have læst sådan en besked. Lige nu kan jeg ikke se hvordan jeg skal kunne have mere at gøre med hende. Jeg har på en måde tænkt at vi laver jo alle fejl og er vi i sandhed søskende burde jeg også kunne komme videre efter det. Men så på den anden side tænker jeg at det er et svigt af så stor kaliber at det vil tage lang tid at hele fra. Og det er ikke fordi jeg kan få lov tila t fortælle hende at jeg ser det som et kæmpe svigt.. Jeg kan godt forstå hvis jeg er kommet til at be hende om for meget eller det her det er simpelthen for meget for hende, det skal hun have noget space fra- vi har alle vores grænser. og er jeg kommet med for meget til hende er hun i sin gode ret til at sige nej . Men hvorfor så skrive så grim en besked om at hun ikke engang tror mig ? what gives ? er jeg bare forfærdelig?
Svar:
Kære Zarah
Tak for dit brevkassespørgsmål. Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jeg er rigtigt ked af at høre om det, du er blevet udsat for af din ekskæreste. Jeg synes, det er helt vildt sejt og stærkt gået af dig, at du fandt modet til at tro på dig selv og din sag, og at du turde gå til politiet med den. Det kan du godt være stolt af dig selv og din styrke over.
Når jeg læser dit brevkassepørgsmål, kan jeg tydeligt mærke din frustration og sorg over din veninde. Og jeg kan godt forstå, at du føler dig svigtet. Det er meningen at ens nærmeste skal støtte en også i svære tider, og det kan være svært at føle, at de gør det, hvis de ikke tror på en, når man fortæller dem om noget så sårbart. Som jeg læser dit brevkassespørgsmål er det meget uvisheden om, hvorfor din veninde reagerer, som hun gør, der fylder for dig. Du kommer selv med en del gode bud på, hvordan det kan være, og derfor bliver jeg nysgerrig på, om det er noget, du har prøvet at dele med hende eller spørge nysgerrigt ind til? Du skriver et sted, at du ikke kan fortælle hende om din situation, så jeg ved ikke, om det overhovedet er en mulighed for dig at tale med hende igen?
Jeg kan desværre ikke give dig noget klart svar på, hvordan det kan være, at din veninde reagerer, som hun gør, eller hvad du præcist skal gøre ved det. Og jeg tror ikke, at hverken du eller jeg kommer frem til et svar på de spørgsmål på egen hånd. Jeg tror i stedet, det er noget, som du må snakke med hende om, hvis du gerne vil have et klart svar (hvis det er muligt).
Men jeg kommer til at tænke på, om voldtægten er noget, som har fyldt meget i jeres relation? Det er naturligvis noget som har fyldt og måske stadig fylder meget for dig, men det kan være, at din veninde har nået et punkt, hvor hun selv er fyldt op, som du også selv skriver? Med det mener jeg, at nogle af de ting, man deler med hinanden i et venskab eller forhold, kan være så voldsomme eller chokerende, at de kan være svære at rumme, særligt hvis de fylder meget over længere tid. Man kan lidt forstå enhver relation som en kasse, hvor man hver især fylder 50 %. I nogle perioder kan det så være, at den ene fylder mere end den anden, fx den ene 90 % og den anden 10 %. Det er helt naturligt, at det varierer, fordi der hele tiden sker nye ting, som man kan have brug for at dele med den anden. Men det skal helst gå begge veje. Hvis man derimod er i en relation, hvor den ene altid fylder 90 %, kræver det rigtigt meget energi at være i relationen, og man får det ikke selv gengældt. Det kan være, at man føler, at ens egne problematikker ikke bliver anerkendt, eller at der simpelthen ikke er plads til at dele dem. Så får man ikke selv den luft for sine egne følelser, som man kan have brug for, og som er en vigtig del af en ligebyrdig relation.
Det kan være, at det har været for meget for din veninde, hvilket du også selv skriver. Det betyder ikke, at du skal bebrejde dig selv for at fylde i en relation. Du har oplevet noget meget forfærdeligt, og du har brug for at få det bearbejdet og talt med nogen om det. Jeg kan godt forstå, at du vælger at tale med dine veninder om det, og jeg er glad for at høre, at din anden veninde lytter til dig og støtter dig. Men måske er det en god idé at være opmærksom på, at det kan være rigtigt svært for andre mennesker at høre om og rumme forfærdelige ting. Det kan også være svært at sige fra, eller at man er fyldt op, fordi emnet er så sårbart, og fordi man gerne vil hjælpe. Nogle gange kan det også være, at man ikke kender sin egen grænse, før den er nået. Jeg synes ikke, at det skal afholde dig fra at dele det, du har oplevet, med dine betroede venner, men måske giver det dig en anden forståelse for, hvordan det kan være, at nogle mennesker trækker sig. Det kan være, at det er en god idé at tænke over hvor meget og hvad, du deler med dine veninder af hensyn til dem, og i stedet taler med en psykolog om de meget tunge dele af oplevelsen og forløbet omkring den (hvis ikke du allerede gør det).
Jeg kommer også til at tænke på, om din veninde måske kan være chokeret, fordi hun netop havde udtrykt sin bekymring for dig, mens du var sammen med din ekskæreste? Nogle gange kan det være rigtigt svært at finde ud af, at ens dårlige mavefornemmelse holdt stik - og man så ikke gjorde mere for at beskytte den anden. Det kan være, at hun føler sig skyldig over ikke at have presset mere på overfor dig? Eller at hun bebrejder sig selv for det og derfor forsøger at benægte det? Det kan også være, at hun er vred over, at du ikke lyttede til hende dengang?
Selvom det er dig, der har været igennem en helt forfærdelig oplevelse, så påvirker sådan et forløb også dem omkring dig på forskellig vis. Og som regel ved vi ikke, hvordan vi selv eller andre vil reagere på forhånd. Men det kan hjælpe at have in mente, at der kan være mange forskellige forklaringer på, hvorfor andre reagerer som de gør, og at det ikke altid har noget med en selv at gøre.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Hvis du har brug for det, er du også velkommen til at skrive til SMS-rådgivningen på 25 80 60 60.
De bedste hilsner
Marie
Relateret indhold
Usikker
Hej jeg er 15 og har en kæreste på 18. Vi havde beskyttet sex sidste måned og jeg fik min menstruation 2 dage efter og så havde vi ikke sex i 22 dage efter min menstruation, men for to dage siden var det 23 dage hvor vi ikke havde haft sex og havde beskyttet sex den dag. Nu er det cyklus dag...
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Større testikler
Hej Brevkasse Jeg har et spørgsmål, om hvordan jeg ville kunne få større nosser/testikler, og om det er muligt, da jeg ikke synes at mine nosser er, eller ser, store nok ud? På forhånd tak for svar
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Krampe.
Det er bare lige kort, jeg har prøvet når jeg har onaneret at få krampe i benene ? jeg har aldrig hørt om nogen der havde det samme problem ,det er egentlig ikke noget stort problem, jeg skal bare lige strækket benet, men jeg ville bare vide om det er noget mange kommer ud for ?
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
