Skaterbane i Gylling
Skaterbane i Gylling
Jeg har hørt at der er kommet penge til en skaterbane i Gylling! Sejt nok! Bliver det i Gylling eller kommer den tættere på Odder?! Ved I hvordan man kan være med til at indrette banen og komme med gode ideer? Håber virkelig at I tager os unge med på råd :)
Kære Skater XoZo,
1000 tak for dit brev, fedt at du skriver!
Det er helt rigtigt hvad du har hørt:-) På Gylling sport og Idræts hjemmeside skiver de, at de har modtaget penge til, at bygge en skaterrampe. De forventer at kunne gå i gang med, at bygge rampen til august 2022. Jeg har talt med Lars Larsen som er formand for Gylling sport og idræt og han fortæller, at hele projektet omkring den nye rampe i Gylling er startet fordi, at en ung tog kontakt til ham med ideen om, at opføre en skaterrampe i Gylling. Lars fortæller dog også, at alle tegningerne til rampen er færdige og godkendt, så de vil ikke kunne ændres. Men hvis du har lyst må du alligevel godt tage kontakt til ham, hvis du fx har ideer til miljøet omkring rampen. Du kan skrive til Lars Larsen her: formand@gyllingsportogidraet.dk
Du kan også se en tegningen af skaterrampen i Gylling og læse mere på deres hjemmeside: https://www.gyllingsportogidraet.dk/
Jeg har også hørt flere ønsker om, at opgradere og udvide skaterfaciliteterne ved multibanen inde i Odder by. Der et dog pt ikke nogle konkrete planer eller økonomiske bevilliger til dette… Men jeg har talt med min kollega Morten Graff, som er ansat i projektet Fælles om Ungelivet. Morten kæmper bla. for et fedt ungemiljø i Odder. Morten har kontakt til forskellige foreninger og samarbejdspartner i Odder og jeg har aftalt med ham, at du meget gerne må sende ham en mail med dine ideer til et skatermiljø i Odder. Morten vil gerne være med til at undersøge, hvad der er af muligheder og helt klart også hvordan de unge kan inddrages i processen. Mortens mail er: morten.graff@odder.dk
Håber at du kan bruge mit svar og lad os x-finger for nogle kommende fede skaterbaner i Odder kommune:)
K.h Line- Ungekonsulent
Tilføj kommentar