Jeg er den eneste som ikke har fået menstruation
Jeg er den eneste som ikke har fået menstruation
Hej Jeg skriver fordi jeg er den eneste i min klasse som ikke har fået menstruation endnu og alle de andre driller mig altid med det og når de andre siger ej jeg har lige min mens i dag, og drengene så spørger mig måske, så siger de altid når nej du er for lille du har ikke fået det endnu, og det synes jeg bare der r lidt træls og derfor bliver jeg tit ked af det. Og tænker hvorfor jeg overhovedet skal leve, når jeg alligevel ikke er god nok. Jeg har heller ingen bryster og det bliver jeg Ogs mobbet med for jeg kan åbenbart ikke bruge bh. Jeg tænkte måske ogs lidt på om det kan være fordi jeg går til elite håndbold og træner hele tiden at jeg ikke har fået menstruation endnu? For jeg er ret normal i vægt og alt det der.
Kære dig,
Mange tak for dit brev! Hvor jeg glad for at du skriver, du er super modig og du sætter ord på nogle af de tanker som en masse piger tumler med!
Jeg kan sagtens forstå, at det går dig på og at det rammer dig når drengene driller. Jeg kan godt huske den tid hvor vi piger i klassen begyndte at få menstruation og også hvor meget det fyldte for os. At få sin menstruation betyder, at du er ved at udvikle dig fra barn til kvinde og i princippet kan få børn. Kroppen er i forandring, det kvindelige kønshormon østrogen raser rundt og vi begynder at bule ud ved bryster, hofter og bagdel. Vi får hårvækst på ben, under armene, måske lidt i ansigtet og forneden... Kroppen er ved, at blive kvinde. Jeg var også i den sene ende i min klasse til, at få menstruation og jeg kan huske at jeg nærmest var flov og følte mig uden for. Jeg var bange for, at der var noget galt med mig og at jeg var bange for at de andre stadig så mig som et barn, fordi jeg ikke havde blødt endnu. Det er altid svært at være den sidste og jeg ved, at lige nu er der 1000 piger som har det ligesom dig. Det er trist at læse, at du ikke føler dig god nok og at det giver dig tanker om du overhovedet skal leve... Du skal vide, at DU er mere end god nok! Du er nemlig dig og du kan en helt masse ting bla. At være mega sej til håndbold.
Det er meget forskelligt hvornår piger får deres menstruation, gennemsnits alderen i Danmark er 13 år, men husk at dette er et gennemsnit... Det vil sige at der er piger på 11 år som får menstruation men også piger som først får det når de er 16-17 år. Du er senere ude end dem fra din klasse, men det er helt ok og det betyder ikke at der er noget galt med dig. Man siger også at menstruation kan være genetiskbetinget hvilket vil sige, at hvis din mor og mormor fik menstruation senere end gennemsnittet, så vil du fra naturens side også få det senere… hvis du har lyst kan du prøve, at snakke med din mor om hvor gammel hun var da hun fik sin første menstruation.
Når det så er sagt så kan det i nogle tilfælde godt være ens livstil der påvirker at menstruationen udebliver. Eksempelvis hvis man er meget undervægtig, dyrker meget idræt eller andre ting. Jeg syntes dog, at inden du ændre på din livsstil, skal du kontakte din læge eller sundhedsplejeske... Jeg ved godt at det kan være vildt akavet, men det ville være en god idé, bare for at udelukke om der er andre grunde til at din menstruationen udebliver.
Jeg ønsker dig alt held og lykke med puberteten og ikke mindst et rigtigt god nytår!
Kærlig Hilsen
Line – Ungekonsulent
Tilføj kommentar