Påvirkning af weed
Påvirkning af weed
Hej cyberhus. Her for en uge siden røg jeg hash med at par af mine vendinger for første gang. Det var super sjovt og hyggeligt indtil det hitter og jeg bliver skæv. Det var som om jeg drømte men ikke på en god måde, min stemme var helt ekko agtig og alt gik langsomt. Jeg fortalte pigerne jeg havde det dårligt så vi tog hjem og jeg gik i seng. Jeg troede bare det var fordi jeg havde røget for meget og det var derfor jeg fik det underligt, men så prøvede jeg igen i den her weekend og det samme skete bare i mildere grad. Alt forgik langsomt, min stemme var ekko agtig og jeg havde det vildt ubehageligt. Alle mine veninder havde det super sjovt så jeg forstår ikke hvorfor jeg altid får det underligt. Jeg kommer ikke til at ryge hash igen lige foreløbig, måske aldrig igen. Er der nogen der kan svare på hvorfor det her sker, for jeg er totalt forvirret?
Hej Kamille
Det lyder som nogle rigtig kedelige oplevelser du har haft med hash, og det er du helt sikkert ikke den eneste der oplever.
Jeg kan ikke give dig et helt præcist svar på hvorfor du reagerer anderledes på hashen end dine veninder. Men vi menneskers kroppe er meget forskellige, og det er derfor også forskelligt, hvad vi kan tåle.
Lidt ligesom at de fleste kan spise nødder, mens nogle risikerer at dø, hvis de spiser bare en enkelt, så har vi meget forskellig tolerance for rusmidler. Nogle kan drikke 10 shots uden at mærke ret meget og andre får det vildt dårligt efter et par stykker. Nogle har en rigtig god oplevelse med hash, og andre får det virkelig dårligt hver gang.
Lige præcis med hash ved man også at det påvirker hjernen i særlig høj grad hvis man er under 20 år, så jeg tænker at det handler om en kombination af din alder, og at din krop bare ikke tåler hash.
Generelt vil jeg ikke opfordre nogen til at ryge hash, og når du så samtidig har de her rigtig dårlige oplevelser med dig, så bliver det endnu nemmere at understrege, at jeg er helt sikker på at du har truffet den helt rigtige beslutning, om at lade hashen være, for den gør helt tydeligt ikke noget godt for dig.
Mange hilsner Julie