Meget store bryster

brevkassespørgsmål

Meget store bryster

brevkassespørgsmål af
Eva
13 år
Oprettet 3 år 2 uger siden

Jeg er lige fyldt 13 og mine bryster er vokset sygt meget den senere tid så jeg har nu de absolut største i klassen. Det gir jo en masse nysgerrighed og kommentarer. Men tænker at hvis det var mig ville jeg måske også være lidt nysgerrig. Jeg synes jeg har fået ret mange tilbud om soveaftaler fra veninder på det sidste og jeg kan måske nok komme i tvivl om det er fordi de gerne vil være sammen med mig eller det er fordi det gir dem lejlighed til og se mine bryster bare tæt på og røre ved dem osv. Men jeg kan vel ikke tillade mig og spørge om det er derfor de gerne vil sove med mig. Kan jeg lissom gøre noget for og skelne imellem hvorfor den og den LIGE gerne vil sove med mig?

Svar: 

Hej Eva,

Tja, som du selv er inde på, så får du nok det mest klare svar, hvis du spørger direkte. Men som du også selv er inde på, så kan det nok godt give nogle rimelig akavede situationer.

Så jeg tror egentlig hellere jeg vil vende den om, og så spørge dig: hvordan har du det selv med at have soveaftaler med dem, der spørger? Hvis du har fornemmelsen af, at der "stikker noget under", og du synes det er ubehageligt, så kan du jo vælge at spørge. Eller vælge at sige nej tak til soveaftalen. Men hvis du har det fint med en soveaftale, uanset om der stikker noget under eller ej, så synes jeg bare du skal springe ud i det. Så kan det jo være, at det kommer til at give sig selv i løbet af aftenen, afhængigt af hvad I kommer til at snakke om, og hvordan I opfører jer over for hinanden.

Umiddelbart tror jeg, at det eneste du kan gøre for at skelne mellem hvem der gerne vil sove med dig af hvilken årsag er at spørge. Det eneste andet jeg kan komme i tanke om, er hvor godt du kender dem, der spørger om soveaftaler. For måske kender du nogen af dem godt nok til at vide, hvorfor det gerne vil sove sammen med dig. Og husk på, det kan jo også sagtens være, at du får tilbud om soveaftaler, fordi dine veninder godt kan lide dig, og synes du er sød, og har lyst til at tilbringe tid sammen med dig. Det behøver ikke at have noget med dine bryster at gøre.

Jeg håber mit svar kan bruges, også selvom det måske ikke har gjort dig ret meget klogere.

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program