Dater en yngre dreng
Dater en yngre dreng
Jeg dater en dreng der lige er fyldt 15. Jeg er også begyndt at lade ham kneppe mig, det er dejligt men det gør jo også at forholdet skal tages alvorligt. Jeg har simpelthen ikke modet til at fortælle mine veninder på gym at jeg jeg dater en "folker" (altså en dreng fra folkeskolen) for det er jo no go. Man dater jo kun jævnaldrende eller ældre drenge og jeg kan lige se for mig mine veninder vende øjne og sige "Seriøst ...?!" Jeg er ikke en af de betydningsfulde men bare en del af venindeholdet og det har altid været vigtig for mig at være som andre og ikke skille mig ud. Jeg kan jo prøve at holde det skjult men der er jo risiko for at nogen ser mig med ham på gaden eller noget. Skal jeg overveje at droppe forholdet, skal jeg være åben omkring det overfor mine veninder eller skal jeg bare fortsat forsøge at skjule det? Skal lige siges at det er ok med mine forældre at jeg kommer sammen med ham. De var lidt overraskede, men er cool nok med det og jeg gætter på de ved jeg går i seng med ham. Hvad tænker I, jeg er virkelig i tvivl?
Hej Emilie
Tak for dit spørgsmål her i brevkassen.
Du skriver, at ham du er begyndt at date er 15 år og at du selv er 17 år. Umildbart er der kun en aldersforskel på 2 år mellem jer. Dette er der intet forkert i heller ikke selvom, at han "kun" går i folkeskole og at du er 2 år ældre end ham. Jeg kan sagtens se, at det kan være svært at dele nyheden med sine veninder, fordi det måske, blandt jer er et no go at date nedad. Når det så er sagt, så syntes jeg absolut ikke, at du skal fravælge en fyr som du er glad for, udelukkende på baggrund af, at du er bekymret for dine veninders meninger og holdninger omkring det. Derudover syntes jeg, at du skal stå ved, at du dater en fyr fra folkeskolen. Hvis dine veninder griner af dig fordi du dater en "folker" som du selv kalder det, så siger det mere om dine veninder, end det siger om dig.
Jeg kan sagtens forstå, at det kan virke vildt skræmmende, at skulle fortælle dine veninder, at du dater en fyr som er to år yngre. Særligt fordi det i ungdomsårene har stor betydning for, hvordan ens venner og veninder ser på en. Men hellere være ærlig og åben omkring det, end at skulle forsøge at holde ham skjult for dem. Det vil heller ikke være fair overfor ham.
Jeg håber at du kan bruge mit brevkassesvar til noget.
Pøj pøj med det.
Sara