Banned på tiktok

brevkassespørgsmål

Banned på tiktok

brevkassespørgsmål af
Johanne
11 år
Oprettet 3 år 2 måneder siden

Min private tik tok konto er blevet banned. Jeg har ikke gjort noget forkert. Pludselig var den bare banned. Der står jeg kan anmode om at downloade data og at der vil gå op til 4 dage inden jeg kan det. 

Men jeg vil allerhelst have min konto tilbage. Når jeg gør som du har foreslået i et andet indlæg og som der også står mange steder på nettet så kan jeg ikke. For jeg kan jo ikke få adgang til min konto og kan derfor ikke gå ind i indstillinger og lave en anmeldelse af at jeg er hacket eller banned. Hvad kan jeg så gøre?

Mvh den ulykkelige 

Svar: 

Kære den ulykkelige. 

Træls at din profil er blevet banned, særligt når du ikke selv mener, at du har gjort noget forkert. Der kan godt ske fejl i de profiler, der bliver banned, selvom profiler typisk bliver banned pga. indhold der overtræder TikToks retningslinjer, eller fordi ens profil er blevet rapporteret af en anden bruger. 

Nu er det et par dage siden din profil blev lukket, og måske den i mellemtiden er blevet åbnet igen, hvis der er sket en fejl? Ellers så burde der dukke en bannerbesked op, når du prøver at åbne TikTok, hvor der står, at din profil er blevet banned, og hvis du ikke er enig kan du angive en appel. Det kan også være, at den besked er kommet på den mail, du har oprettet din profil med. Øverst på siden her: https://support.tiktok.com/en/safety-hc/account-and-user-safety/account-safety#mistake kan du se, hvordan du gør.  

Jeg håber, at det kan hjælpe, og hvis ikke, er der nok ikke andet for end at prøve at oprette en ny profil, desværre. 

Mange hilsner Pernille 

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program