Onani

brevkassespørgsmål

Onani

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 3 år 3 måneder siden

Hej jeg er en dreng på 13 år jeg vil vide hvornår begynder min pik at vokse og er det usundt eller skadeligt at onanere flere fange om dagen

Svar: 

Hej med dig! 

Det er så godt du spørger, for det er i puberteten (hos drenge fra 13-20 år) at pikken vokser. Det er forskelligt fra dreng til dreng, hvornår puberten begynder. En del af puberten er stor sexlyst, da der i puberten bliver dannet et højt niveau af kønshormoner. Derfor er svaret på dit spørgsmål, at det er naturligt at du har meget lyst til at onanere flere gange om dagen. Faktisk er det bevist at onani er sundt, fordi det frigør en række hormoner heriblandt et lykkehormon. Det betyder at dit humør stiger, du bliver gladere. Samtidig giver det muskelafspænding til din krop, som giver en særlig ro. Det kan fx afhælpe på stress. Onani handler også om at lære sig selv at kende, det er en god idé at prøve forskellige ting af. En idé kan være, at du kan røre ved dig nye steder eller bruger mandelolie. Brug din fantasi, du er igang med noget godt.

Nogen unge har lyst til onani og andre ikke, men det er nogen langt de fleste har prøvet på et tidspunkt. Det er sundt og det er godt. Du kan læse mere om sex og onani hos https://www.sexogsamfund.dk eller hos https://www.sexlinien.dk.

Hvis du nu oplever at din onani fylder så meget i din hverdag, at du har svært ved at passe din skole eller de andre ting du skal, så må du meget gerne henvende dig igen her i brevkassen, eller prøve vores chat, som du finder her https://cyberhus.dk/chat

Held og lykke 

Hilsen Anne-Sophie

Anne-Sophies billede
Anne-Sophie har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program