Kære D

Tusind tak for dit spørgsmål. Du skriver, at du har mødt en pige på de sociale medier, som du er blevet ret glad for at skrive sammen med. Som jeg forstår det, skriver du også, at du lige nu er meget i tvivl om, om du er klar til at mødes med hende i virkeligheden og måske også, om du er klar til at have en kæreste?

Der lader til at være flere forskellige ting på spil i dit brevkassespørgsmål, og jeg kunne godt tænke mig at dele nogle af mine tanker og overvejelser omkring dem med dig. Mit håb er, at det kan hjælpe dig til at finde ud af, hvordan du kan gribe den situation an, som du står i lige nu.

Du skriver, at I har mødt hinanden på de sociale medier, og at tvivlen er opstået, efter I aftalte at snakke i telefon sammen. Jeg kommer derfor til at tænke på, om skiftet fra beskeder til samtale på en eller anden måde kan være det, som har gjort dig i tvivl? Jeg tænker, at der kan være ret stor forskel på det at skrive sammen med en person og det at tale i telefon med personen fx over FaceTime. Og at en samtale over telefonen måske kan virke mere personlig og måske også som en større forpligtelse end beskeder. Det kan være, at du måske er blevet i tvivl om, hvor meget du gerne vil hende, og hvor meget tid du gerne vil bruge på at skrive, snakke eller ses med hende? Det kan også være, at du er blevet i tvivl om, om du egentlig bare skrev med hende, fordi det var hyggeligt at have en at skrive med? Eller om det er fordi, du synes, hun er sød, og godt kunne tænke dig at være kærester med hende? Det kan være nogle spørgsmål, som du kan prøve at tænke over. Hvis du kan mærke, at du ikke føler dig klar til at tage næste skridt med hende, så kan det være en god idé at vente og se tiden an.

Du skriver også, at der er 2 timers kørsel mellem jer, så det kan være kompliceret at mødes og lave noget sammen. Det, synes jeg, er noget, som du måske allerede nu bør tage med i dine overvejelser. Det kan være udfordrende at være i et langdistanceforhold, fordi man ikke kan se hinanden lige så ofte, som hvis man bor tæt på hinanden. Jeg tænker derfor, at du kan blive nødt til at gøre op med dig selv, hvordan du godt kunne tænke dig, at dit forhold skal være. Det vil fx sige: Hvor ofte skal I ses? Har du brug for at se hende én gang i ugen, eller har du brug for at se hende flere gange i ugen? Hvordan vil du gerne kunne ses med hende? Har du brug for at kunne ses med hende mere spontant, eller vil det være OK, at det måske skal planlægges lidt tid i forvejen? Du kan prøve at tænke over, hvordan du godt kunne tænke dig at være kærester med hende, og så overveje, om det er noget, I ville kunne få til at fungere i et langdistanceforhold. Hvis I kan det, kan det være, at det er et skud værd. Hvis ikke kan det være, at det er bedre at lade være for nu.

Du skriver, at du allerede har fortalt hende om din tvivl, og om hvordan du har det. Det, synes jeg, er modigt gjort. Det er en rigtigt god idé at være åben omkring, hvordan man har det, fordi man nogle gange kan finde frem til løsninger i fællesskab, som man ikke kunne have fundet frem til på egen hånd. Det kan være, at nogle af mine spørgsmål har sat nogle tanker i gang hos dig, som kan være værd at dele med hende og få en snak om.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Ellers er du meget velkommen til at kigge forbi chatten.

De bedste hilsner
Marie