Mine eneste venner er fra fantasy romaner...
Mine eneste venner er fra fantasy romaner...
Hej Cyberhus
Jeg er lige startet i niene klasse, jeg kan egenligt godt lide min klasse, men her det sidste årstid, faktisk både i slut syvende og hele 8. har jeg følt mig meget udenfor fælleskabet. Jeg hænger meget sjældet ud med mine venner, jeg tror kun at jeg ses med nogle en til højst to gange om måneden uden for skoletiden. Det er måske mest min egen skyld i det jeg aldrig selv spørger nogen om de vil ses. Men hver gang jeg prøver at tage mig sammen til at spørger nogle, bliver jeg enormt nervøs, og for en fornemmelse af at de allivel ikke gider at være sammen med mig, der dukker en masse tanker op i mit hovede om hvad de vil tænke om mig. Jeg ved ikke engang hvordan man skal spørger folk om de bare vil hænge lidt ud. Jeg tror at min nervøsitet er kommet af at være blevet afvist så mange gange. Det har også været rigtigt svært i lock-down hvor jeg heller ikke har kunnet snakke med mine venner i frikvaterende.
Det gør det heller ikke nemmere socialt at jeg ikke drikker alkohol. Det medføre bare til at jeg ikke bliver inviteret til festerne med de andre og at jeg føler mig endnu mere utilpas og udenfor når de i skolen står og snakker om de fede fester de har været til i weekenden. Det har de seneste år givet mig en masse selvværds problemer når jeg har siddet hjemme fredag aften og set de andre holder fest og hygger sig (med massere af alkohol) på sociale medier.
Mit mest sociale liv for tiden er med karakterende i de fantasy romaner jeg læser... Så mit spørgsmål er egentligt bare om der er noget der kan hjælpe mig med at blive mere social -uden at drikke. Og om der måske er andre fælleskaber udenfor skolen jeg kan blive en del af?
Jeg er ikke til sport, så fritids aktiviter der er aktive er ikke lige mig. Jeg har også forsøgt at finde et fællesskab online, men jeg er også rigtig dårlig til sociale medier.
På forhånd tak fra den ensomme edro bogorm...🤍
Kære Bogorm
Det er virkelig ikke rart at føle sig udenfor fællesskabet. Det kan meget let smitte af på ens selvopfattelse og det smitter så igen af på den måde man er omkring andre.
Jeg tænker det er det der sker, når du beskriver at du bliver helt vildt nervøs, hvis du overvejer at spørge nogen om de vil hænge ud. Du har et bestemt billede af dig selv, der gør at du usikker, og tænker at de andre tænker negativt om dig. Det er faktisk en helt almindelig reaktion, og noget vi mennesker ofte gør. Problemet er bare at det jo er vores egne tanker om os selv, som vi tænker at andre tænker om os. Og så kan det ret let blive negativt.
Jeg hæfter mig ved at du skriver, at du kun hænger ud med dine venner, et par gange om måneden. Det er måske ikke så meget som du ønsker, men jeg synes det fortæller at dine venner gerne vil hænge ud med dig. Hvis de slet ikke ville...ville de så gøre det overhovedet? Måske spørger de dig ikke så ofte, som de spørger andre? Men det kan handle om at du ikke spørger dem så ofte. Du ved jo godt, at du ikke spørger fordi du bliver nervøs og usikker på om de overhovedet gider, være sammen med dig. Men måske tænker de at du ikke spørger fordi du ikke har ret meget lyst? Fordi du hellere vil lave noget andet?
Jeg synes ikke det er korrekt at snakke om hvis skyld det er. Det kommer hurtigt til at virke som om nogen gør noget forkert, og det tror jeg ikke er tilfældet. Det handler mere om at de her mønstre skal brydes, og det kræver at nogen gør noget andet.
Du fortæller at du ikke er til alkohol og fest og at det forværrer situationen. Det kan jeg godt følge, hvis fester og alkohol fylder rigtig meget for resten af klassen. Jeg tænker ikke du kan ændre på de andres interesse for fedt og alkohol. Men der må også være andre ting de kunne synes var interessant. Kunne du spørge om nogen ville med i biografen? Hvad med at gå til en koncert eller noget helt tredje. Hvad med fantasy? Er det kun dig der går op i fantasy, eller det at læse? Jeg ved godt det udfordrer det her med at skulle være den der spørger. Men hvad med at spørge en af dine venner, de der få gange i hænger ud i forvejen? Spørg om de har lyst til at lave et eller andet nogle dage senere. Se film, gå til koncert...noget helt tredje. Måske er det lettere at spørge, når I er sammen?
I forhold til andre fælleskaber udenfor skolen, tænker jeg helt sikkert der er muligheder. Der findes rigtig mange fællesskaber, omkring lige fantasy, som kunne være spændende. Det kunne starte online, men der er også masser der mødes fysisk. Jeg ved godt du skriver at du ikke er god til sociale medier. Det behøver du heller ikke være. Det er den interesse du har til fælles med de andre, der skal drive fællesskabet. Det lyder som om du er passioneret omkring de romaner du læser, og det er jeg sikker på du kan finde et fællesskab omkring. Andre med lignende passion, vil netop finde det spændende. Ikke om du er god eller dårlig til sociale medier.
Nu er fantasy jo ikke bare fantasy, så der er mange muligheder derude. Men et godt sted at starte kunne være fantastik.dk, der er en forening for alle der er interesserede i sci-fi, fantasy og horror. Jeg kan se at du afholder arrangementer i København, men der findes den slags fællesskaber mange steder i Danmark, og de ved garanteret hvor der findes et fællesskab, eller en forening nær dig. Jeg faldt også lige over et kommende arrangement, der hedder Vilde Universer, der er kommer her til efteråret. Det er et træf for folk der læser og skriver fantasy.
Måske er det ikke lige dig, men så findes der helt sikkert noget andet. Hold fast i den du er, for du er lige som du skal være, og der findes et eller flere fællesskaber der lige står og mangler dig. Du skal bare lige finde det.
Prøv at give dine venner muligheden for at lære dig lidt bedre at kende. Du ses med dem allerede, så der er også mulighed for at jeres bånd kan vokse sig stærkere og tættere. Jeg tror på at du kan.
Mange hilsner Tanja