Hej Anonym 

Jeg kan godt forstå at du er i tvivl. Både i forhold til dine egne følelser, men også din vens. 

Jeg kan selvfølgelig ikke sige hvad der er rigtigt eller forkert at gøre, men jeg deler gerne mine tanker, som du forhåbentligt kan bruge. 

Ud fra din beskrivelse, synes jeg det er helt tydeligt at I er interesserede i hinanden. På hvilket niveau er jo så det der er spørgsmålet. Hvis du ikke føler at den her situation er holdbar mere, skal du selvfølgelig gøre et eller andet.  Lige meget om det er at trække dig, eller om du vil udforske mulighederne for om det kunne være mere mellem jer, tænker jeg at der er to vigtige ting. 

Først og fremmest at du får talt med din ven. Så længe du går med de her tanker, og kun har dig selv at træffe beslutningen med, kommer der jo ikke noget nyt med ind i "regnestykket", der kan hjælpe dig til at træffe en beslutning.

Din ven sender en masse signaler, men siger ikke noget helt tydeligt. Måske har han det præcis som dig? Måske vil han gerne, men ønsker ikke at gå for hurtigt frem. Måske er han udelukkende interesseret i det i allerede har? Måske noget helt tredje. 

Det virker ikke som om din ven bliver den der helt tydeligt siger hvad han føler og tænker? Måske fordi han heller ikke ved det, og fordi han er lige så usikker som dig? 

Og så er vi lidt tilbage ved det vigtigste...snak med ham. Og det næstvigtigste. Snak med ham uden at være fuld, for så står du alligevel bagefter og er i tvivl om det der blev sagt, kun blev sagt på grund af alkohol. 

Som jeg sagde, har jeg ikke et svar på hvad der er rigtigt mellem jer, og hvad du føler. Men hvis du ønsker noget afklaring, og det ikke ser ud til at din ven tager initiativet, så tænker jeg du er nødt til at være den der tager skridtet, og får taget en snak, selv om det vil være at bevæge dig udenfor din comfort zone. 

Hvis I får talt lidt mere åbent om hvad I tænker og føler, tror jeg også du bliver meget klogere på hvad du skal gøre i forhold til jeres forhold. 

Mange hilsner Tanja