Venskab/forhold
Venskab/forhold
Hej jeg skriver, da jeg er kommet i en lidt svær situation. Der er en pige på arbejdet, jeg synes er sød. Jeg taler tit med hende pausen. Vi blev også senere venner på Facebook og har nogle gange skrevet sammen. I går skrev jeg til hende nogle gange. Jeg ville blandt andet spørge, om vi en dag skulle lave noget hyggeligt sammen. Hun svarede ikke på de første beskeder. Men lidt efter sagde hun, at hun ikke vil tale med mig. Jeg spurgte, om der var noget galt, hvilket hun svarede nej til. Hun ville bare ikke tale. Jeg spurgte så, om vi kunne tale om det en anden dag. Hun sagde, at hun ikke har noget at tale om med mig. Jeg fortalte så om min ide, med at vi en dag kunne gå en tur sammen. Hun sagde, at jeg stresser hende. Hun sagde også, at hun ikke vil skrive med mig eller tale med mig på arbejdet. Jeg spurgte, hvordan det kunne være. Jeg kan sagtens forstå hendes ønske, om at hun ikke vil tale. Men før havde hun ikke noget problem med det. Det ville bare være rart med en begrundelse. Efter jeg havde skrevet dette, endte det med at hun blokerede mig. Jeg er virkelig ked af, at jeg ikke stoppede før. Det ville have været lettere, hvis vi var nået til enighed. Håber at nogle af jer andre kan give nogle gode råd.
Tilføj kommentar