Jeg er ikke glad mere

brevkassespørgsmål

Jeg er ikke glad mere

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 4 år 3 uger siden

Hej cyberhus 

Jeg er næsten aldrig glad mere, føler mig ked af det hver eneste dag, har selvmordstanker, de er meget slemme fortiden, tænker på det hver eneste dag. 

Jeg selvskader også nogle gange, det gør bare sådan at jeg føler mig befriet i de minutter det tager, men er bange for nogle kan se de få ar jeg har på mit håndled til sommer

Hvad skal jeg gøre?? jeg har brug for hjælp, kan ikke snakke med mine forældre, vil helst ikke snakke med nogle, som skal have mit navn afvide 

Jeg har en virkelig sød lærer i skolen, men hvordan kan jeg komme til at snakke med læreren, tør heller ikke sige hvordan jeg har det

Svar: 

Kære du, jeg har sendt dit brev videre til Lea fra projekt OkayUng, du kan læse hendes fine svar her under. kh Line 

Kære dig, 

Tak fordi at du skriver til os, og hvor er det modigt af dig. Det lyder som at det må havde været rigtig svært

Det lyder til at du går og har det rigtig svært, og er meget alene med det. Det er der ikke nogle der skal gå og havde.

Det er derfor rigtig vigtigt at du ikke går alene med det, og at du fortæller det til nogle, som kan hjælpe dig

Du skriver at du har en virkelig sød lærer i skolen, som kunne være god at fortælle det til. Og er sikker på at hun gerne vil lytte til dig.

Én måde kan være at spørge læreren om hun har 5 min hvor i lige kan snakke, og så fortælle hende det, som du skriver til os,.

Hvis du har mulighed for at sms til hende, eller skrive det på en seddel og give til hende, kan det også nogle gange være nemmere.

Tænker at det er rigtig vigtigt at du for det fortalt så hun ville kunne hjælpe dig så du kan få det bedre. 

Hvis du bor i Odder, vil vi også meget gerne snakke med dig, nede hos os i Okay Ung, hvor du også kan være anonym.

Vi har mulighed for at kunne snakke med dig op til 5 gange, hvor vi også kan snakke om hvordan du kan fortælle det til, dem der kan hjælpe dig.  

Vi kan også snakke om hvad du kan gøre som alternativer, i stedte for at selvskade, når du får det rigtig skidt.

Du er velkommen til at ringe på 51374143 eller 29393453 eller du kan sende en mail på okayung@odder.dk

Du skriver at du selvskader og at du bekymre dig om det, her er et link hvor du kan læse om hvad du selv kan gøre  

https://mindhelper.dk/spiseforstyrrelser-og-selvskade/cutting/

Vil stadig opfordre dig til at snakke med din lærer, eller en anden der kan hjælpe, da det ikke er noget du skal stå med selv.

Håber at du kan bruge vores svar, og at det er hjælpsomt. Du er meget velkommen til at skrive til os igen, eller kontakte os på ovenstående nummer

Venlig Hilsen

Lea

OdderLines billede
Line, ungerådgiver i Odder har svaret på dette spørgsmål

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program