Flyttehjemmefra

brevkassespørgsmål

Flyttehjemmefra

brevkassespørgsmål af
Nicklas
16 år
Oprettet 3 år 6 måneder siden

Hej jeg vil spørge om det ville være grund nok til at flytte hjemmefra/blive anbragt for kommunen med dette der sker

Sagen mig og min far har aldrig haft et godt bånd vi snakker aldrig kun når vi skændes jeg har heller aldrig kunne lide den måde han laver regler på har ikke nogen frihed i forhold til mine venner og jeg har bare fået nok af det og her for 3 uger siden så fandt mine forældre en masse hash og de fandt ud af at jeg solgte og lige siden er alt kun blevet værre mellem mig og min far og idag vi var ved at komme op og slås så g

runden til jeg vil ud er fordi mig og min fars forhold har ramt kogepunktet og vil gerne ud af dette kriminelle miljø så længe jeg er i den her by vil det altid finde tilbage til mig

Og jeg er også begyndt at græde og såen bare når jeg ligger og tænker og har aldrig været typen der græder

 

Svar: 

Hej Nicklas 

Det er godt nok en svær situation du står i, så det er virkelig godt at du skriver. 

Jeg skynder mig at gå direkte til dig spørgsmål. Er din situation, "nok" til at du kan komme væk hjemmefra? 

Jeg kan desværre ikke give dig et enkelt ja, eller nej. Hvis du fortæller om de ting du beskriver her, er jeg sikker på at din kommune er forpligtet til at tilbyde hjælp. 

Både fordi du er så presset derhjemme, og dit forhold til din far er nået det punkt, hvor I næsten kommer op og slås, og selvfølgelig også fordi du er endt op i et kriminelt miljø, som du gerne selv vil ud af.  Hjælpen kan se ud på mange forskellige måder. At flytte på et opholdssted, en efterskole, kostskole, eller egen lejlighed, kan være en af mulighederne, men det er noget som kommunen vurderer. Det kunne også være at få hjælp til at få bedre forhold i familien, så du faktisk gerne ville blive hjemme. Hjælpen kan se ud på mange måder. Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, og så er det selvfølgelig altid en vurdering ud fra hvad der vil være bedst, i lige præcis din situation. 

Kan du komme væk hjemmefra? Jeg ved det ikke, men det kunne være en mulighed. Jeg ved at du kan få hjælp, og jeg ved at du helt sikkert godt kan bruge noget hjælp. 

Jeg kan godt forstå, at du er begyndt at græde, for det er ikke rart at være så presset derhjemme, hvor man jo egentlig burde kunne føle sig tryg og afslappet. At være i et miljø med kriminalitet, er selvfølgelig heller ikke trygt, så jeg kan virkelig godt forstå at du gerne vil have at der skal ske noget. 

Har du tjekket om din kommune har en digital rådgivning, her på Cyberhus? Tryk på cyberhus.dk/ung-i og se om din kommune står på listen. Hvis den gør, kan det være at du kan skrive direkte til din kommune, og spørge efter, hvordan de kan hjælpe. 

Er din kommune ikke på listen, kan du prøve at google din kommunes navn sammen med åben anonym rådgivning. Alle kommuner skal nemlig tilbyde anonym rådgivning til alle der bor i kommunen. 

Som jeg skrev, er det virkelig godt at du har skrevet her. Jeg synes du skal overveje at tage næste skridt. Kontakt din kommune og fortæl om din situation, og fortæl at du ønsker hjælp. Kontakt kommunen selv, eller få hjælp fra en voksen, som du er tryg ved. En lærer, en træner, pædagog i klubben måske? 

Der er helt sikkert mere hjælp at få, så jeg håber du tager næste skridt, så du kan få skabt nogle af de ændringer, du ønsker dig. Det synes jeg du har fortjent, og jeg er også sikker på at du kan lykkes med at gøre det. 

De bedste hilsner Lukas

 

Lukass billede
Lukas fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program