Kære anonym pige

Tusind tak for dit spørgsmål. Jeg synes, at det er rigtig modigt, at du kommer herind og deler din historie omkring selvskade.  

Du skriver, at du gerne vil have råd til, hvordan du kommer videre efter en hård periode med cutting. Jeg synes, at det er virkeligt flot og stærkt, at du har besluttet dig for at stoppe med at selvskade, og jeg håber, at du kan bruge nogen af de følgende gode råd som en hjælp på vejen videre fra selvskade.

Tal med nogen om det. Du skriver, at du allerede har fortalt din veninde omkring din cutting. Det, synes jeg, er rigtigt sejt gået! Det kan være svært at dele med nogen, at man har det svært, og ofte kræver det en del tilløb, før man tør åbne op. Men som regel føles det meget rart bagefter, når man har fået sat ord på det, der er svært. Jeg tænker, at et næste skridt måske kan være at dele det med en eller flere andre omkring dig, hvis du har mod på det? Det lyder som om, at du stadig har det rigtigt svært, og det kan være, at der er nogen omkring dig, som kan hjælpe dig. Det kan være dine forældre, en lærer eller måske din læge?

Vær god mod dig selv. Det virker måske umiddelbart lidt plat at skrive, at man skal være god mod sig selv, når man har det svært – fordi det at være god mod sig selv netop kan være noget af det sværeste at gøre, når man har det dårligt. Men ikke desto mindre kan det hjælpe at være god mod sig selv og at være overbærende med sig selv. At gøre selvkærlige ting kan være med til at give en fornemmelsen af, at man er indsatsen værd. Og det er du! Jeg kunne forestille mig, at du lige nu bruger rigtigt meget energi på at kæmpe med nogle mørke tanker og måske også stadig har trangen til selvskade. Det kan gøre, at der er andre ting, som du ikke har overskud til – og der tænker jeg, at det kan være en god idé at være overbærende med dig selv og sige ”pyt – det må vi tage en anden dag”. 

Du skriver også, at du godt kunne tænke dig nogle gode råd i forhold til at skjule dine ar. Du skriver, at du er klar over, at arrene er en del af dig og ikke kan forsvinde helt. Det, synes jeg, er en smuk måde at se dem på: som en del af dig og din historie.

Men jeg kan også godt forstå, hvis du godt kunne tænke dig at få dem fjernet. Det kan være, de minder dig om en svær tid. Det kan også være, at du kommer til at spekulere meget på, hvad andre tænker. Men jeg er sikker på, at du tænker mere over dem, end andre gør. Arrene vil også blive lysere over tid, så de bliver mindre synlige.

Hvis der er tale om forholdsvis små og overfladiske ar, kan det være, at en daglig scrub eller peeling af huden over tid kan fjerne dem. Det fordi en scrub eller peeling fjerner de døde hudceller, som er øverst på huden, og stimulerer hudens fornyelsesproces. Det kan være, at du kan spørge dig frem på apoteket eller i Matas efter en sådan scrub eller peeling.

Hvis der er tale om mere dybtliggende eller store ar, kan det være, at du kan få dem fjernet med plastikkirurgi eller laser. Det er begge dyre behandling, men de er meget effektive. Det er dog ikke garanteret, at de kan fjerne dine ar helt. Du kan prøve at ringe rundt til privathospitaler eller kosmetiske klinikker i dit område og høre dem ad om, hvad de vil anbefale dig.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Hvis du har brug for flere råd og mere vejledning, kan du prøve at tjekke Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside ud.

Med venlig hilsen
Kristine fra Cyberhus