Kære Sofie

Tak for dit brev. Det lyder virkelig ikke som om du har det nemt for tiden. Jeg synes det er rigtig godt at du skriver herind og rækker ud efter hjælp, for du har bestemt brug for noget hjælp. I dit brev giver du udtryk for, at alle hader dig og at alle er ligeglade med dig, at du har lyst til at løbe langt væk og at du er bange for, hvad du kan finde på at gøre ved dig selv. Det er nogle meget ubehagelige tanker at gå rundt med. Du skriver også, at du har mange selvmordstanker og cutter i dig selv. Alt dette fortæller mig, at du har det temmelig svært for tiden og at det er rigtig vigtigt at du får noget hjælp. 

Jeg er ked af at høre, at du har følelsen af at alle er ligeglade med dig eller hader dig og at du føler at dine forældre og venner ikke lytter, når du fortæller dem, at du har det skidt. Det er bestemt ikke rart at føle sådan, når man prøver at række ud efter hjælp. Jeg kan godt forstå at du føler dig svigtet, særligt når du også lige har mistet din kæreste. I sådan en situation har man virkelig brug for omsorg og støtte og det lyder det ikke til, at du føler du har fået. Først og fremmest, vil jeg sige, at jeg er sikker på at dine forældre og venner ikke er ligeglade med dig. Jeg er sikker på at du betyder uendeligt meget, både for dine forældre og dine venner. Måske kan dine forældres og dine venners manglende "accept" af dine svære følelser, skyldes at det kan være svært for dem at rumme og at de ikke ved hvordan de skal håndtere det. Dermed ikke sagt, at det er i orden at de ignorerer det, når du fortæller hvordan du har det, men det kan være en mulig forklaring på, hvorfor de gør det. Du skriver også, at du smiler udadtil hver dag, men at det ikke er et rigtigt smil. Det er helt naturligt at opretholde en slags "facade" udadtil, selvom man i virkeligheden har det skidt - man har jo ikke lyst til at skulle fortælle alle og enhver, at man ikke har det godt. Men måske kan det tænkes, at det har forvirret eller overrasket dine veninder lidt, da du fortalte om hvor skidt du har det, da du udadtil virker til at have det fint. Det er ikke sikkert at det er sådan det forholder sig, men det kan være en mulighed. Har du prøvet at fortælle dine forældre eller veninder om dine følelser i forbindelse med bruddet med din kæreste? Måske vil dette føles mere håndgribeligt for dem at snakke om, og dette kan måske også give dig en mulighed for at fortælle om dine svære følelser. Jeg håber at dine forældre og veninder vil forstå, at du har det skidt og har brug for hjælp, da jeg er helt sikker på at de gerne vil hjælpe dig og vise dig den omsorg du har brug for.

Du skriver, at du har selvmordstanker, at du cutter i dig selv og at du spiser mindre end du plejer og får det dårligt hver gang du spiser. Alt dette ser jeg som  tegn på, at du har nogle rigtig svære følelser inde i dig selv for tiden, som er svære at rumme. At skære i sig selv kan være en slags mestringsstrategi, til at håndtere de problemer og svære følelser man går rundt med. Når man skærer i sig selv, kan den fysiske smerte være med til at fjerne fokus fra de svære følelser. For nogle, kan det at cutte, også være en slags straf man giver sig selv og nogle gange kan man også blive ved med at cutte, fordi man simpelthen ikke kan lade være. Eftersom du også skriver, at du afholder dig selv fra at spise og får det dårligt når du spiser, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om din cutting og manglende indtag af mad, lidt er en form for straf, du giver dig selv - det kan selvfølgelig godt være, det slet ikke er sådan det forholder sig. Ligemeget hvad, er det dog meget vigtigt at du får noget hjælp til at få det bedre og stoppe med at cutte. Jeg kan ikke lige se ud fra dit brev, om du har fortalt dine forældre om din cutting og dine selvmordstanker. Hvis du ikke har det, så synes jeg at du skal fortælle dem om det. Dernæst synes jeg, at du skal have noget professionel hjælp. Nu ved jeg heller ikke, om du har snakket med en psykolog eller om du gør det på nuværende tidspunkt. Hvis ikke, synes jeg bestemt det kunne være en god idé. Hvis du får en tid ved din læge, kan han eller hun henvise dig videre til en psykolog, som kan starte dig op i et forløb. Ved at snakke med en psykolog, kan du forhåbentlig få hjælp til at spore dig ind på, hvorfor du har det så skidt og få nogle redskaber til at arbejde med det. Hvis du synes det er svært at skulle tage til lægen selv, kan du evt. tage din mor eller far med. Så kan de også være med til at fortælle om, hvordan du har det. Ift. om du skal indlægges, vil det også være din læge eller psykolog, der kan afgøre det. Jeg forstår godt, at du er bange og ikke helt tør stole på dig selv. Hvis du oplever at det er rigtig slemt, kunne det måske være en mulighed at sørge for at omgive dig af mennesker, som du har nært - eksempelvis dine forældre eller nogle venner. Selvom du har følelsen af, at dine nærmeste er ligeglade med dig, så er jeg sikker på at det ikke er tilfældet, og at de vil gøre alt, for at forhindre at der skal ske dig noget.

Endnu en mulighed du kan overveje, er at kontakte Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (https://lmsos.dk/). Jeg tænker at de vil kunne hjælpe dig og rådgive dig, i forhold til din cutting. De har flere forskellige tilbud, både telefonrådgivning, chatrådgivning og en personlig samtale. Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor, men i København og Aarhus er der også mulighed for et samtaleforløb på op til 10 gange. Derudover giver de også rådgivning og vejledning til pårørerende, hvilket jeg tænker måske kunne være en mulighed for dine forældre. Dette vil måske også hjælpe dem til bedre at forstå dig.

Hvis du har lyst, er du også meget velkommen på Cyberhus' egen chatrådgivning, hvor du også kan få hjælp til de svære tanker. Chatrådgivningen har åben tirsdag, onsdag og torsdag fra 18-21, samt onsdag fra 13-16. Du finder chatrådgivningen her. Derudover giver Cyberhus også mulighed for at chatte anonymt med en rådgiver fra kommunen. Hvis du vil se om din kommune tilbyder chatrådgivning, kan du finde listen her.

Jeg håber du har kunne bruge mit svar og så håber jeg virkelig at du får noget hjælp til de forskellige ting du kæmper med. Du fortjener at have det godt og føle at du betyder en masse for dine nærmeste - for det gør du!

Husk at du også altid kan skrive herinde igen, hvis du har behov for mere rådgivning.

Omsorgsfulde hilsner

Nanna