Er det mærkeligt?

brevkassespørgsmål

Er det mærkeligt?

brevkassespørgsmål af
Emma
12 år
Oprettet 3 år 10 måneder siden

Er det mærkeligt at jeg er nysgærlig efter hvordan det er at have sex? Jeg har ikke fortalt det til andre undtagn min bedste ven. Jeg har tænkt over hvordan det er og er meget nysglrig. Jeg er kun tolv år og jeg ved at jeg er for ung men jeg er nysglrig og jeg ville gerne vide om jeg er den eneste og om det er mærkeligt. Jeg syntes det hjælper mig at skrive til jer og håber på et svar. Kh Emma

Svar: 

Kære Emma 

Nej, du kan tro det ikke er mærkeligt. Det er faktisk fuldstændigt normalt og helt i orden. 

Når kroppen begynder at udvikle sig, sker der en masse i kroppen. Ud over at kroppen forandres, så udvikler ens hjerne og følelser sig også. Det betyder at man pludselig bliver nysgerrig på helt nye ting, og sex er noget af det, som rigtig mange bliver meget nysgerrige på. 

Det er helt naturligt at være nysgerrig på sex, selv om man slet ikke er klar endnu. I Danmark er langt de fleste unge fyldt 15 år, før de har sex første gang. Jeg tænker at de fleste har været nysgerrige på sex i flere år forinden, så det du oplever er bare helt naturligt. 

Mange hilsner Susan

Susans billede
Susan fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program