Job som 13 årige?
Job som 13 årige?
Jeg fylder snart 13 og ved ikke hvilket job jeg kan få. Og hvor. Bor i Skælskør og kunne godt tænke mig at blive her i byen...
Hej Victoria
Tak for dit spørgsmål.
De fleste arbejdesgiver foretrækker, at man er fyldt 15 år, hvis de skal ansætte dig. Det er fordi der er en masse regler og love omkring, hvad man må lave af opgaver på en arbejdesplads når man er under 15 år. Så derfor foretrækker mange arbejdesgiver, at ansætte dem der er fyldt 15 år da de må lave lidt mere end en på 13 år.
Nogle af de jobs som du fx vil kunne søge er, som avisbud eller reklameomdeler i dit område. det er en god måde at øve sig i, at have et job at skulle passe og tjene sine egne penge. Du kan prøve at læse lidt mere om det på dette her link: https://blivomdeler.nu/job-til-13-14-aarige/
Du kan også prøve, at kontakte en hestepension og høre om de har brug for en til at hjælpe til i stalden. Det kræver selvfølgelig at du kan lide heste.
Lige nu, hvor alle butikkerne har lukket pga corona er det måske ekstra svært, at søge jobs. For en anden mulighed kunne også være at lave en lille beskrivelse af dig selv med et billede på og fortælle hvad du kan tilbyde at lave fx. rydde op, sætte vare på hylder, gå med butikkens post osv osv. Den kunne du så aflevere i en masse butikker i Skælskør.
Endeligt kan du også prøve, at sætte en seddel op i de lokale supermarkeder fx REMA 1000, NETTO osv, hvor du skriver lidt om dig selv og hvad kan tilbyde at lave fx hundelufter, handle ind for ældre mennesker osv.
Du er altid velkommen til at skrive til os igen.
Held og lykke med det
Vinnie