Jeg lyver om ALVORLIGE ting
Jeg lyver om ALVORLIGE ting
Hej jeg er en psykopatisk pige på 13 år.
Jeg er en løgner og det værste ved det er at jeg næstmest glæder mig til næste gang jeg skal lyve og folk skal have ondt af mig.
Jeg har gået på mange skoler og der har altid været halvfysiske konflikter derhjemme og den eneste måde jeg har kunne udtrykke til folk at jeg har det dårligt, har været gennem løgne.
Jeg er begyndt at selvskade fordi at jeg vil straffe mig selv for mine løgne især min seneste løgn.
Jeg taler med en psykolog ugentligt på grund af mine mange skoleskift .
For et par uger siden fortalte jeg ham at jeg havde været udsat for seksuelt overgreb jeg havde brugt uger på at forberede løgnen. Så at jeg havde detaljerne klar. Jeg undersøgte også underretningspligten grundigt for at være sikker på at manden ikke blev anklaget.
Jeg ved godt at det er psykopatisk at gøre. Jeg håber at nogen opdager det og straffer mig. Det værste er at jeg kunne lide det jeg kunne se at han fik ondt af mig og jeg blev glad for det.
Jeg er bange for at jeg er psykopat eller har en psykose. Jeg har også løjet til mange omkring jeg har angst , jeg har ikke fået diagnosen så det er en løgn men jeg har angstagtige træk som min psykolog også siger... Men kan han overhovedet sige det, kender han mig overhovedet udover alle mine løgne.
Udover det har jeg også løjet til mange om at jeg er et år ældre end jeg er fordi at jeg skammer mig over at jeg ligner en på 25 (hvilket jeg også har fået at vide mange gange).
Jeg er god til at finde på undskyldninger så der er næsten aldrig nogen der opdager mine løgne.
Jeg er bange for om jeg er skør. Jeg kan ikke fortælle om det til folk for der er også flere løgne end der står her og hvis folk ved det vil mit liv blive ødelagt.
Jeg ved ikke om jeg er kriminel og høre til i et ungdomsfæbgsel eller om jeg bare er skør.
Jeg har brug for hjælp til at stoppe !!! Please svar snart.
Kh den tretten årige psykopat
Kære dig
Lad mig starte med at sige at du ikke er psykopat. Selvom jeg godt kan forstå at du har det rigtig svært, og oplever at du er nødt til at lyve for at få hjælp, så er der ikke noget i dit brev som peger på at du er psykopat. Faktisk så lyder det til at du både har dårlig samvittighed over at du lyver så meget, og at du meget gerne vil have hjælp til at stoppe med at lyve. Det er, tænker jeg, et rigtig godt tegn, og jeg synes du skal holde fast i det.
I den forbindelse, så tænker jeg at det bedste du kan gøre, er at være helt ærlig over for din psykolog. Du kan eventuelt vise ham det brev du har skrevet til os, så han kan få en bedre fornemmelse af hvem du er, og hvad der er svært for dig. Du er nemlig ikke alene om at opleve at du er nødt til at lyve, for at få hjælp og støtte. Det er der overraskende mange som føler at de er nødt til, fordi de er bange for at de ikke kan få hjælp, hvis ikke der er mange ting som er svære. Det gør bare, som du selv skriver, at det bliver rigtig svært for både din psykolog og andre, at vide præcis hvordan de kan hjælpe dig, når du ikke fortæller dem sandheden.
Du fortjener at få støtte og den hjælp som du har brug for. Det fortjener du også selvom du ikke har diagnosticeret angst, har oplevet et seksuelt overgreb eller nogle af de andre ting som du har løjet om. Fordi du skriver at du glæder dig til at lyve, og opleve at folk får ondt af dig, så tænker jeg, at du også selv ved at du fortjener det. Eller i hvert fald at du har brug for det. Ellers ville du ikke ønske at andre havde ondt af dig.
Jeg ved godt at mit råd om at være ærlig, måske lyder helt vildt svært, og måske er du ikke klar til det endnu, men det er den vej du skal gå, hvis du vil have den støtte og hjælp som du har brug for. Betragt dit brev som et første skridt på vejen. Her har du været ærlig, og du får et ærligt svar.
Hvis du har lyst til at tale mere om hvordan du kan tage hul på ærligheden, så er du meget velkommen i vores chat. Du kan evt. henvise til det her brevkassespørgsmål, så kan rådgiveren lige hurtigt læse lidt om hvad der er svært for dig.
Kærlig hilsen
Signe