Depression?... Hvornår har man det?
Depression?... Hvornår har man det?
Hej CB...
Jeg skriver, fordi jeg er trist for det meste... "Arrh, så slemt er det ikke" tænker man, men jo. Det er det faktisk. Jeg er trist hele tiden. Jeg er ensom i frikvartererne, og når der kommer nogen i min retning, panikker jeg og tænker "åh nej, hvad nu!?"
Jeg ved nærmest ikke hvordan man er sammen med andre mennesker, uden at begynde at græde, fordi jeg tror de vil såre mig.
Jeg ved ikke, hvad der sker for mig... Men virker det som depression?
Jeg føler mig aldrig god nok, og hvis jeg laver en lille fejl kan jeg blive så sur og skuffet over mig selv.
Jeg har overvejet selvmord, faktisk... Men jeg har en kæmpe frygt for alt der kan dræbe. Det er noget af det, der holder mig fra at forsvinde og aldrig komme tilbage.
Jeg græder for det meste, hvis altså jeg kan finde et sted for mig selv...
Jeg har ikke lyst til at gå ned i detaljer, men.... Igen: virker det som tegn på depression? Måske kan i ikke svare, men jeg takker alligevel for jeres tid og råd.
Knuz Eco''
Kæreste dig,
Først og fremmest, hvor er jeg glad for, at du har skrevet herind. Det er stærkt at turde række ud, når man har det svært, og det viser mig, at du har en god forståelse for dig selv.
Du skriver lidt om det der med at tænke "arh, så slemt er det da ikke" og den tanke, den kender jeg virkelig godt. Jeg tror faktisk, at næsten alle mennesker kender den. Den kommer især i perioder, hvor man har det svært og hvor livet virker tungt. Den kommer snigende og siger, at man bare burde tage sig sammen, at der er andre der har det meget værre, og at det altså ikke er så slemt. Men du har helt ret - det ER slemt. Jo sværere man har det, jo hårdere er man ofte også ved sig selv, og det kan blive en rigtig ond cirkel, fordi man ikke tillader sig selv at have det dårligt og være trist. Det kan være svært at anerkende med sig selv, men det er vigtigt, at man tager følelser og sindstilstande alvorligt. Det ER slemt at være trist hele tiden, og derfor er det rigtig godt, at du lægger mærke til, at du har de her følelser.
De fleste mennesker (jeg vil næsten tillade mig at sige alle) oplever perioder, hvor de har det dårligt. Perioder, hvor de er triste, ensomme, følsomme overfor andre og hårde ved dem selv. Der kan være mange grunde til, at sådan en periode kommer - der kan ske forandringer i livet, man kan opleve noget svært (som at et familiemedlem dør, at man bliver forladt af kæresten eller lignende), det kan være noget fysisk med hormoner, men det kan også godt komme lidt uden en tydelig årsag. De her perioder kan være relativt korte, men de kan også vare i længere tid, og det kan være svært at få det bedre igen. Det er igen fordi man kommer ind i en ond cirkel, hvor den måde man tænker på og det man gør faktisk gør de svære følelser værre. Det er for eksempel de der tanker om, at det ikke er så slemt, at man burde tage sig sammen, men også tanker om, at man ikke burde leve mere. Når man begynder at have det sådan, så er det vigtigt, at man stopper op og gør noget for at få det bedre igen.
Du spørger mig om det, du oplever, er depression. Det er måske et spørgsmål, man kan tænke har et klart svar, men det har det faktisk ikke. Jeg kan ikke fortælle dig, om du har en depression. Jeg kan godt forstå, hvis det kunne være rart at sætte ordet "depression" på den måde, som du har det på lige nu - det kan gøre det lidt mere konkret. Men samtidig, så gør det også det, du oplever til noget mere sygeligt og unormalt. Det, du her har beskrevet til mig, er ikke unormalt. Det er normalt at have det svært i perioder, og det er normalt, at tristhed og ensomhed i perioder fylder. Og det er faktisk rigtig godt, at det er normalt! For det betyder, at du ikke er alene med de her følelser. Det betyder at du kan snakke med andre om dem - måske en god veninde, eller et familiemedlem?
Det er rigtig vigtigt, at man snakker om det, når man har det så svært som du har. Der er mange måder at snakke om det på - man kan snakke med venner, familie, en god lærer, her på Cyberhus, men man kan også snakke med en psykolog om det. En psykolog kan hjælpe én med at finde ud af, hvordan man kommer ud af den der onde cirkel igen - altså hvordan man ændrer sine tanker og hvordan man får opbygget et stærkt selvværd, så man ikke er så sårbar overfor andre eller sig selv. En psykolog vil også kunne sige, om man har en depression, men det har ikke den store betydning. Måske det kunne være en mulighed for dig at snakke med din familie eller en lærer om det at få mulighed for at snakke med en psykolog? Så skal de nok hjælpe dig med at finde en god én til dig.
Jeg tænker lidt på, hvad du mon selv kan gøre for at få det bedre igen. Ofte når vi har det svært, så lukker vi ned for alt det, der plejede at gøre os glade. Vi får ikke bevæget os lige så meget, vi magter ikke at læse den gode bog vi var igang med, vi overskuer ikke at tage til sport eller den hobby vi nød før. Her er igen den onde cirkel igang, for jo mere vi lukker ned, jo dårligere får vi det. Derfor er det en god idé at prøve at holde fast i sine interesser og gøre ting, der gør én glad. Det er vigtigt at komme ud i frisk luft og natur og at få bevæget kroppen. Måske du kan gå nogle gode ture her de her dage, hvor vejret er godt, måske med musik i ørerne eller noget? Måske du har en god hobby du kunne prøve at få lagt lidt mere energi i? En anden ting, mange synes er rart når de er i svære perioder, er at skrive dagbog. Her kan man få alle tankerne ned på papir, og det kan nogle gange føles som en lettelse - måske det er noget for dig?
Jeg håber du kan bruge mit svær, og så håber jeg virkelig, at du snart får det bedre. Du må altid skrive igen!
Kærlige hilsner
Sophie