SIDDEMAKKER problem
brevkassespørgsmål
SIDDEMAKKER problem
Nok lyder dette som noget teenage-pis. Alligevel føler jeg, at jeg står over for et problem. Vi skal, på grund af corona, have de samme siddemakkere halvdelen af året. Problemet er, at jeg sidder ved siden af en som jeg ikke forstår, og han forstår ikke mig.
Han er ny i min klasse, og det virker ikke som om, at han passer ind. Han er voldsom og han kræver opmærksomhed hele tiden. Dette får han ved at sige mærkelige lyde, banke i bordet eller ved at sige, hvad han mener om alting. Jeg ved, at jeg ikke skal give ham den opmærksomhed han søger, men jeg har svært ved at kunne tænke ordentligt. Jeg ved at jeg skal øve mig i at kunne koncentrere mig på trods af larm, men når det er hver time, føler jeg ikke at jeg får noget ud af det. Mine klassekammerater har det på samme måde.
Jeg er der hvor faktisk synes, at det er en smule ubehageligt at side ved siden af ham. Uanset hvor tåbeligt det lyder. Hvordan skal det løse sig, så jeg kan arbejde sammen med ham uden at jeg føler mig utilpas?
Måske er det bare teenage hysteri, men jeg kan mærke at jeg ikke har det godt med at sidde ved siden af ham. Jeg ved at det er noget man bør acceptere.
Svar:
Hej Anna
Hvor er det sejt, at du er klar på at få det til at fungere, selvom det lyder som noget af en prøvelse. Jeg synes bestemt ikke det lyder som hverken teenage-pis eller teenage hysteri. Det er da træls at blive forstyrret, når man gerne vil koncentrere sig, og endda ikke bare lige kan flytte sig. Det er heller ikke dit ansvar hverken at opdrage ham eller finde dig i, hvis han opfører sig grænseoverskridende. Dine grænser er vigtige, og hvis det er helt galt, er det helt ok at fortælle din lærer om problemet fra din side. Det har dog sikkert heller ikke været så nemt for læreren at sætte alle sammen uden problemer, men hvis det slet ikke fungerer, må I kunne finde en løsning sammen.
Hvis du har mod på det, tænker jeg dog godt du til en start kunne prøve at løse det sammen med ham - det kan jo være I kunne ende med at sidde fint sammen. Den bedste løsning ville nok være, hvis du kunne snakke med ham om det. Helt ideelt ville du kunne sige til ham "Hey, jeg vil gerne snakke med dig og arbejde sammen med dig, jeg har bare brug for en del ro, for at jeg kan koncentrere mig." Jeg kan dog godt forstå, hvis det ikke er helt så nemt. Det kan for eksempel være at det er nemmere, hvis I ikke lige tager den snak foran alle, men et sted hvor andre ikke blander sig. Det kan også være det vil være nemmere, hvis I fik snakket lidt mere sammen generelt først. Så I måske lige har mulighed for at se hinanden lidt mere an, forstå hinandens "sprog" og så han kan mærke, at du faktisk vil ham det godt og gerne vil have det bedste ud af det. Men lige så vigtigt det er, at prøve at være imødekommende, så er det også vigtigt at være tydelig med sine grænser. Tester han bevidst folks grænser af hele tiden, er det fx helt okay at sige "Hey, jeg gider faktisk ikke have at du skubber mig." På den anden side, hvis han bare har alt for meget krudt i røven og ikke kan sidde stille, kan det måske være fint at vælge sine kampe - altså hvornår er det bare lidt irriterende og hvornår er det for meget.
Uanset hvad du vælger at gøre, så håber jeg at du får det til at fungere for jer! Skriv endelig herind igen eller i chatten, hvis du får brug for det.
Venlig hilsen
Agnete
Relateret indhold
HVORFOR?
Hej... Jeg går hele tiden og bekymre mig om hvis der er nogen der er sure på mig eller ikke kunne lide det jeg gjorde eller hvis jeg er kommet til noget :-/ men der er ikke nogen der er sure på mig og jeg er faktisk venner med næsten alle i min klasse... Men den der følse kommer hele tiden og...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
Ballet
Hej, jeg så et tidligere opslag omkring dette spørgsmål, men pige der havde skrevet det var meget yngre end jeg er. Jeg har, siden jeg var lille, gerne ville starte til ballet. Men da mine forældre var skilt og jeg boede med min mor, sammen men mine søskende, har vi simpelthen ikke haft råd til...
Pernille har svaret på dette spørgsmål
