Kære Brevkasse

Jeg går i øjeblikket rundt med stor kærestesorg. Igennem de sidste tre måneder nu har jeg set en fyr lidt ældre end mig selv. Jeg er helt utroligt vild med ham, men fordi jeg ikke selv har meget erfaring, dvs. stort set ingen erfaring med mænd eller forhold, så har jeg haft rigtig mange usikkerheder. Jeg har et par enkle gange før oplevet at en fyr viste interesse i mig, men så har det mest handlet om at de gerne ville have sex med mig, hvilket jeg ikke er interesseret i medmindre der også er følelser involveret. Sidste gang jeg var vild med en, sagde min bedste veninde hele tiden til mig, at jeg skulle glemme ham fordi han tydeligvis ikke var oprigtig interesseret i mig (han svarede ikke altid på beskeder, var ofte svær at få en aftale med osv.) Og nu når jeg kigger tilbage, kan jeg godt se at hun havde ret. Jeg blev ved med at prøve at lave undskyldninger på hans vegne. Det vil jeg gerne undgå skal ske igen. Men nu er jeg bange for at jeg er blevet så påpasselig at jeg måske har ødelagt noget godt med ham den nye, som min kærestesorg handler om. Vi startede med at se hinanden i slutningen af april og vi har haft nogle helt vidunderlige stunder sammen. Den første gang vi var sammen hjemme hos mig, kyssede vi hele natten og vi har stadig sådan en utrolig stærk tiltrækning imellem os. Vi har også tit natlige samtaler og han har sovet hos mig flere gange. Og vi har gået ture sammen og set film sammen osv. På mange måder når vi er sammen, så føler jeg mig sikker på, at han også godt kan lide mig og at han ikke blot ønsker at have sex med mig. Vi har ikke haft sex endnu og han presser mig heller ikke på nogen måde. Men her i starten af juli begyndte jeg at komme meget i tvivl. For det første fordi der var gået flere måneder og vi stadig ikke havde snakket om følelser. Og også lidt fordi vi endnu ikke har fortalt nogen i vores vennekreds om os. Og så tog han ud at rejse tre uger, det synes jeg var lang tid at tage afsted nu når vi lige var begyndt at være sammen. Og op til at han tog afsted var han meget forjaget og jeg så ham kun kort. Vi var på cafe og gik en tur i parken kun nogle få timer. Vi gav hinanden et langt knus da vi sagde farvel, men han kyssede mig ikke. det syntes jeg var mærkeligt. efter vores afskeds-møde hørte jeg heller ikke fra ham resten af dagen og normalt skriver han altid efter vi har været sammen. og vi skriver generelt meget sammen næsten hver dag. Så om aftenen inden han skulle rejse skrev jeg god tur og han svarede nogle mærkelige beskeder tilbage. Hvor han jokede omkring hans kvindelige roommate, som er den her lidt ældre seje jurastuderende. Han antydede i beskederne at han var vild med hende, jeg tror bare han jokede, vi har tidligere joket om hende, men det gjorde mig alligevel så fornærmet at han ville skrive sådan noget lige inden han rejste væk, at jeg ikke svarede. resten af ugen skrev han nogle korte beskeder til mig næsten hver dag mest hvor han undrede sig over at jeg ikke svarede. så efter en uges tid lød han ret bekymret og bad mig give ham et livstegn, så det gjorde jeg men skrev at jeg ikke vidste hvad jeg skulle skrive til ham fordi jeg ikke forstod hvad der foregik. jeg hentydede selvfølgelig til alle de ret blandede signaler jeg modtog fra ham. derefter har han ikke skrevet så meget. men han sagde at han ville ringe snart. og jeg troede så, at det var for at undskylde og opklare situationen. men da han ringede talte han mest om hvornår vi skulle mødes osv når han kom tilbage og lød som om intet var hændt. Det lød som om han troede at det var noget i mit liv der gjorde at jeg ikke vidste hvad jeg skulle skrive. Så fordi jeg var så sur over han ikke kunne regne ud at jeg var sur, og fordi min veninde igen og igen har fortalt mig, at hvis en fyr begynder at sende blandede signaler, så er det fordi han ikke er interesseret mere, afviste jeg at mødes og sagde jeg havde meget travlt. han lød ret ked af det, men vi endte samtalen. og ja siden da har jeg ikke hørt fra ham nu i en hel uge... Og nu er jeg meget i tvivl om hvad jeg skal gøre. Min veninde holder hårdt på at hvis han virkelig var interesseret, så ville han blive ved med at ringe og skrive til mig også selvom jeg afviste ham. Og det gør mig ked af det at høre. Men jeg tænker at alle fyre vel ikke er ens? Hvis han nu er mere forsigtig i det, kan det jo også være han har mistet modet lidt. Jeg kan ikke lade være med at tænke tilbage på alle de magiske øjeblikke vi har haft sammen og så får jeg lyst til måske at tage kontakt til ham og opklare misforståelsen og høre om han virkelig er interesseret i mig. Men på den anden side er jeg også rædselslagen for at finde ud af noget ubehageligt hvis jeg kontakter ham, det kan jo være, at han ikke var så interesseret og han har mødt en anden..og så vil jeg hellere leve videre i uvidenhed tror jeg. Jeg tror jeg er blevet hjernevasket lidt af min venindes meget ekstreme regler for hvad en mand gør hvis han er interesseret og så har jeg måske ødelagt noget med en sød fyr fordi han ikke lige levede op til det. Jeg havde virkelig brug for at dele det her med nogen udefra, beklager den lange besked.