Kære dig, 

Tak for dit brev. Det er så fint, at du skriver herind med alt det, du har på hjerte. Jeg kan godt forstå, at du har brug for at dele de tanker, du gør dig om dit dagdrømmeri.

Først og fremmest er det helt normalt at falde i staver, dagdrømme og fantasere. Der kan være flere grunde til, at det sker, og jeg tror, at mange bruger det som en lille pause fra hverdagen, hvor man kan drømme sig til noget, man gerne vil have, en måde at være på eller andet, ligesom du også skriver. Det kan også være en måde at håndtere situationer eller oplevelser på, hvor man genspiller, det der er sket, for at komme ud med sine følelser omkring det eller noget helt andet, som kan være svært. Det giver god mening, at det sker i særlig høj grad for dig, hvis du går med en følelse af at være utilfreds med dit liv, som det er lige nu. Så vandrer tankerne, og du kan flygte lidt fra virkeligheden.

Jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært at skulle give slip på det kapitel som folkeskolen er. En hver start eller forandring kan være svær - måske glæder man sig både til det, der kommer, men er også trist over det, som slutter, og det kan få mange tanker og følelser frem i én. Jeg tænker ikke, at du nødvendigvis skal give slip på de drømme, som handler om dem fra folkeskolen, eller de situationer, du har været i, og som du drømmer om. Det kan godt være, at det bliver lidt sværere at fremkalde dem tydeligt og klart, og derfor vil de måske også med tiden glide ud af dine dagdrømmerier, men det behøver ikke være sådan. Jeg er også sikker på, at der nok skal være nye spændende ting at blive inspireret af, når du starter i gymnasiet. Jeg kan godt følge dig i din bekymring over, hvordan det mon kommer til at påvirke dig i timerne på gymnasiet. Det er selvfølgelig vigtigt at følge med i undervisningen og at kunne koncentrere sig. Du kan bedst selv mærke, om det kommer til at stå i vejen for det faglige indhold. Hvis du er ret sikker på, at det kan have en negativ konsekvens for din gymnasieuddannelse, så vil jeg anbefale dig at overveje at arbejde lidt mere intensivt med det f.eks. hos en psykolog, som kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor det sker, og som kan give dig nogle redskaber til at håndtere det. Jeg kender ikke så meget til diagnosen maladaptivt dagdrømmeri, og man skal generelt være forsigtig med at overføre det, man læser på nettet om både fysisk og psykisk sygdom til sig selv. Hvis det giver mening for dig og du gerne vil have en afklaring, så kan du tage kontakt til din egen læge og snakke med ham/hende om det, og de kan så vurdere, om de vil henvise dig til en psykiater for at blive udredt.

Du skriver, at du ikke ved, om du bare helt skal stoppe med det, men at det nok også bliver svært. Det tror jeg, at du kan have ret i, især fordi det har fyldt for dig meget længe, og fordi det lyder til også at bringe dig glæde og overskud. Men du kan prøve at tænke lidt over, hvordan du ellers kan skabe glæde i dit liv, så det ikke kun bliver i dagdrømmene, men at du også har noget positivt og rart at holde fast i i virkeligheden. Det kan være, at du skal finde en ny hobby eller sport, skrive drømmene og tankerne ud som historier, meditere eller noget helt femte, som giver mening og glæde for dig. Som du skriver, er det en udfordring i forhold til din koncentration og at skulle følge med i timerne med noget helt nyt og lidt sværere stof, men ellers er det ikke noget, som skader nogen, og det er en meget harmløs ting at dagdrømme. Så måske behøver du ikke gøre så meget ved det? Det tænker jeg kunne være nogle redskaber til at reducere det lidt, og igen så kan du overveje om du skal have hjælp fra en professionel til at arbejde med årsagen og at håndtere det. Jeg kan desværre ikke svare dig på, om det er noget du bare skal stoppe med, men måske er det en idé at bruge lidt tid på at tænke over, om dine drømme bidrager mest positivt eller negativt i dit liv, og så på den måde finde ud af, hvad du vil gøre, hvis du skal gøre noget ved det.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Jeg ønsker dig alt det bedste.

Venlige hilsner 

Jeanette