Kære Linette,

Mennesker er heldigvis forskellige. Du fortæller at dine forældre er ældre, og fik dig senere end andre folk. Der er stor forskel på hvornår man som par vælger at få et barn. Det er et valg dine forældre har taget, og jeg er sikker på, at de også har tænkt på deres alder da de skulle have dig. Skal man være en ung forældre, gennemsnitlig eller gammel forældre. 

Tanker og følelser er menneskelige. Uden dem var vi faktisk ikke mennesker. Du er helt normal og gør dig nogle gode overvejelser. På et eller andet tidspunkt skal alle forældre videre, og så bliver man forælderløs. Det er ikke noget vi kan undgå. Sådan er det ligesom bare at være til. Men heldigvis er de fleste voksne, når det sker.

Du skriver at du ikke aner om det er angst, men én ting er du sikker på, og det er, at du er bange og bliver dårlig eller utilpas. Det kan jeg faktisk godt forstå. Du har ikke tænkt over det tidligere fordi du var et barn. Du er 11 år og begynder snart, at blive teenager. Som teenager begynder man langsomt at løsrive sig fra sine forældre, og man begynder at se tingene på lidt andre måder. Imens man gør det, kan der sagtens komme mange forskellige tanker og følelser op i en - bl.a. angst eller frygt. Og ved du hvad? Angst og frygt er to meget vigtige og naturlige følelser. Uden dem var vi faktisk ikke mennesker. Så du reagerer faktisk præcis som du skal. Når du græder reagerer din krop på dine følelser, og det er en meget sund reaktion.

Jeg synes det vil være rigtig god ide, at tale med dine forældre om det her. De vil helt sikkert kunne hjælpe dig med at få sat ord på nogle af de følelser du går rundt med. 

Som jeg læser det frygter du dine forældres død, fordi de er ældre end dine jævnaldrende veninder. Din frygt handler om det du ved og kan se. Du ved, at de en dag ikke længere er her. Og sådan er det med alle mennesker, men vi skal huske at få det bedste ud af vores liv imens vi har det. Du skriver også, at du ikke aner om det er angst. Det skal jeg ikke kunne sige, men jeg ved, at angst handler om det vi ikke kan se og mærke. Angst er en følelse alle har en gang i mellem, men for nogle kommer den til at fylde så meget, at den påvirker ens dagligdag. Ud fra det du skriver, lyder det til, at du er bekymret for, om du er på vej der hen. Derfor er det rigtig godt du reagerer. For hvis det er angst, så er det vigtigt at få noget professionel hjælp til.

Når det så er sagt er det vigtigt at huske på, at angst ikke kun er negativt og ubehageligt, men faktisk godt kan være positiv og rigtig god. Måske kunne din følelse godt være angst. Som jeg læser det, er du måske angst for spørgsmålet om “hvornår?”. Spørgsmålet om hvornår dine forældre skal dø og forlader vores verden. Heldigvis forlader de dig aldrig helt. For selv om de engang om mange år er borte vil de altid leve videre hos dig. Du vil huske dem for altid, fordi det er dine forældre. 

Du skriver også, at du bliver ked af det når din veninde sammenligner hendes forældre med dine. Det kan jeg godt forstå du gør. Når din veninde sammenligner hendes forældre med dine skal du hele tiden forholde dig til angst og frygt. Når man er ved at blive teenager, begynder man langsomt at sammenligne sig selv med andre. Man begynder at blive bevidst om hvem man er. Det kan være svært at se på sig selv, og vurdere hvordan man er som menneske. Derfor sammenligner din veninde sig med dig.

Jeg synes du skal snakke med din veninde om det. Din veninde gør ikke noget forkert, men jeg tænker det vil være en rigtig god ide, hvis du snakker med hende om hvilke følelser du får, når hun sammenligner hendes forældre med dine. Det kan jo være hun også har tænkt nogle af de samme tanker som dig.

Jeg håber virkelig for dig, at du får talt med dine forældre og din veninde om det her. Det er selvfølgelig helt op til dig selv, hvad du gør. Alt mulig held og lykke til dig Linette

De bedste hilsner

Johan