Kære du,

Tak for dit brev. Jeg kan godt se, at din situation er noget forvirrende, og at du ikke lige ved, hvad du skal gøre. Så det er super, at du skriver her. Det er rigtig godt, at du har været opmærksom på, om nogen af jer har været for fulde til at tage stilling til, om I ville have sex sammen eller ej, og at du også har været opmærksom på hans signaler, hvor det har virket til, at han gerne ville det lige så meget som dig. Alligevel er det ikke rart at blive sådan i tvivl efterfølgende, så det forstår jeg godt fylder for dig.

I skal snakke sammen om det. Det er vigtigt, at du får spurgt ham, om han kan huske, at I havde sex, og om det er noget han fortryder, sådan at du kan få et klart svar og ikke skal gå og gætte eller gruble over det. Jeg forstår godt, hvis du synes, at det er en sårbar ting at skulle tale om. Det kan ikke være rart at have sex med én, som virker til at have lyst og som så dagen siger, at han ikke kan huske noget. Som du skriver, kan det handle om, at han har fortrudt, men jeg tænker også, at det kan handle om, at han er blevet lidt usikker på, hvordan du har det med det, og derfor spiller han uvidende. Måske for at se, om du vælger at fortælle ham, hvad der skete mellem jer, og hvordan du har det med det. Det kan også være, at han har været meget fuld, og faktisk ikke kan huske det. Det kan du kun finde ud af ved at spørge ham direkte, også selvom det er ubehageligt. På den anden side er det heller ikke rart at gå med en masse tvivl og tanker, som fylder rigtig meget og som tager din energi. Jeg er sikker på, at du vil føle dig lettet bagefter, når I har snakket, og du har fået svar på, hvorfor han sagde, at han ikke var fuld, når han ikke kan huske det - eller hvorfor han lyver og siger, at han ikke kan huske det. Husk også på, at I har været to om at have sex. Han har også virket til at have lyst og har taget initiativ, så det er ikke nogens skyld, det der er sket mellem jer, og I har begge villet det.

Hvis du kan mærke, at du slet ikke kan få det sagt til ham, kan det også være, at du kan få en fælles ven til at spørge ham om det, der skete den aften, men det tænker jeg som en sidste udvej, da direkte kommunikation altid er bedst og med mindst risiko for misforståelser.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at I får jer en ærlig snak om, hvad der er sket, og hvordan det kan være, at han opfører sig sådan efterfølgende.

De bedste hilsner

Jeanette