Kære dig, 

Det lyder virkelig ikke særlig rart, at du har det sådan derhjemme. Det er vigtigt, at man føler sig tryg, accepteret og tilpas derhjemme. Det er helt naturligt og normalt, at det ikke altid er så mega let med søskende. Måske man skændes meget i perioder, og måske man kommer til at sige nogle rigtig grimme ting. Det kan være virkelig hårdt, men det er helt sikkert samtidig noget, man lærer af. Skænderier og diskussioner er nærmest uundgåelige i tætte relationer, vi kan lære en del om os selv i sådan nogle situationer, hvor vi bliver pressede. For eksempel, skriver du, at du godt ved, at du ikke skal kommentere på din søsters vægt, fordi det vil gøre hende ked af det. Det er rigtig godt at blive bevidst om den slags, fordi du så fremadrettet kan mærke, hvilke ting du måske ikke skal sige til andre. Når man skændes kan man blive så vred, at man bare gerne vil såre den anden, men det hjælper ALDRIG. Det gør faktisk bare det hele værre. Derfor er det nemlig også vigtigt at lære at sige noget andet end de sårende ord. Det kan være man bare skal vælge at gå væk fra situationen og snakke sammen senere. Måske det er noget, du kan øve dig i med din søster? 

Det er helt normalt, at man som søskende sammenligner sig med hinanden. Ens kroppe udvikler sig, og det kan være svært ikke at tænke over, hvordan hinanden ser ud. Som søskende er der også ofte en konkurrence, selvom det kan være lidt fjollet. Man kan hurtigt blive misundelig, hvis man er usikker på sig selv og måske føler, at ens søskende gør noget bedre eller ser bedre ud - netop fordi man så bliver endnu mere usikker på sig selv. Måske din søster er usikker på sig selv og har brug for, at du roser hende lidt? Måske du også selv kender til at være usikker på sig selv og sin krop? Måske I i virkeligheden kan hjælpe hinanden med at få det bedre med jer selv? Vi lever i en verden, der er helt enormt kropsfokuseret, og alle kvinder føler de skal leve op til et bestemt kropsideal, og at de er forkerte hvis ikke de gør. Måske I kan hjælpe hinanden igennem dette i stedet for at være imod hinanden? 

Du skriver også, at du føler, din bror kigger meget på din krop. Det kan jeg sagtens forstå er virkelig underligt og ubehageligt for dig. Det kan være enormt grænseoverskridende at blive kigget på, når man ikke vil kigges på. Jeg har lidt blandede tanker om det, som jeg gerne vil dele med dig. På den ene side, så tror jeg, det er ret normalt, at man som søskende af forskelligt køn er lidt interesserede i hinandens kroppe. Det er ikke seksuelt, men mere simpelthen fordi det er lidt spændende. Lidt på samme måde, som man kan synes ens søskende af samme køns kroppe kan være lidt spændende at holde øje med. Samtidig kan jeg sagtens forstå, at det gør dig utilpas at føle, at de alle sammen kigger på dig. Jeg kommer til at tænke på, om du måske er ekstra bevidst om deres blikke, fordi du måske lige nu selv er ekstra bevidst om din krop? Når man selv er meget bevidst om noget ved én selv, kan man hurtigt komme til at tænke, at alle andre er lige så bevidste om det, selvom de faktisk ikke er det. Lidt som hvis man for eksempel har en plet på trøjen eller en bums i panden. Man kan føle at deres øjne hele tiden er på bumsen eller pletten, fordi man selv er meget bevidst om det. 

Ligegyldig hvad, er det ikke rart, det du føler. Jeg tænker derfor også, om det er en mulighed at snakke både med din søster og din bror? Eller måske dine forældre? Måske forklare dem, at du er bange for, at de dømmer din krop, og at det gør dig usikker. Jeg tror ikke, du er den eneste, der har haft det sådan her - måske dine søskende endda også kender til det? 

Jeg håber, du kan bruge mit svar - du må altid skrive igen eller komme forbi chatten til en snak. 

Kærlig hilsen

Sophie