Hår på nippel

brevkassespørgsmål

Hår på nippel

brevkassespørgsmål af
Mads
16 år
Oprettet 4 år 8 måneder siden

Hej

jeg har i længere tid haft længere og mørkere hår på mine nippels end på min mave osv. så forleden prøvede jeg at skrape dem af, da jeg alligevel skulle shave ved min penis. 
men nu begynder hårene at vokse ud igen, og de er tykkere og mørkere, jeg vil bare gerne fjerne dem helt. (omkring  10 hår på hver nippel)

jeg syntes det er grimt, hvad skal jeg gøre, eller hvad KAN jeg gøre For at fjerne dem? Og kan man fjerne dem permenent?
tak på forhånd.

Svar: 

Kære dig, 

Det er helt normalt at have lidt hår rundt omkring, og der findes mange forskellige måder at fjerne det på. Dog er der intet ulækkert i at have hår, og man skal kun fjerne det, hvis man selv vil det.

Når man barberer, gror hårene netop hårdere og tykkere ud, så det kan godt være træls, for så skal man oftest barbere rimelig ofte, hvis man foretrækker at være helt glat. 

Et alternativ kan være at bruge voks. Dog kan det være lidt besværligt nogle områder på kroppen - for eksempel ved ens brystvorter. Hvis man finder en pakke med små strips, kan det nok godt lade sig gøre, men pas på din hud, den er følsom op brystvorterne. Når man vokser, hiver man mere af håret med ud, så derfor går der også længere før, de gror ud igen, og de gror ikke ud hårde og tykke på samme måde, som når man barberer. 

Det lyder ikke som om, det er så mange hår, det drejer sig om, så du kan også overveje simpelthen at hive dem ud med en pincet ét ad gangen. Det er nok lidt mere smertefuldt, men måske lettere. 

Det er muligt med permanent hårfjerning - det sker gennem adskillige laserbehandlinger. Det er dog dyrt og foregår over flere behandlinger. Du kan prøve at google lidt på det og se, om det er noget for dig. 

Jeg håber, du kan bruge mit svar!

Kærlig hilsen 

Sophie

 

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program