Hvad er galt med mig.
Hvad er galt med mig.
Jeg ved ikke hvad der sker med mig. Jeg har været gennem flere episoder i mit liv med depression pg selvskade. Her i starten af karantæne vendte selvskaden tilbage men jeg stoppede hurtigt og min hud er ved at hele fint igen.
Jeg er begyndt at føle mig så alene. Jeg føler at selv mine bedste venner er ligeglade med mig. Jeg har mentale sammenbrud om natten. Jeg har søvnproblemer. Og har det enlig ikke spor godt mentalt for tiden
Kære Dark
Jeg er virkelig ked af at høre, at du ikke har det særlig godt mentalt i den her periode. Det er rigtig ubehageligt at kunne mærke, at noget er ved at blive svært, og jeg kan godt forstå, at det bekymrer dig. Jeg tror dog, at det er en rigtig god ting, at du lægger mærke til det, og at du er opmærksom på det, fordi det betyder, at du kan gøre noget ved det, og jeg vil forsøge at komme med nogle forslag til, hvad det kan være. Først vil jeg dog gerne sige, at jeg desværre tror, at der er mange, der ligesom dig oplever, at det mentale faktisk er noget af det sværeste ved den her nedlukning. Vi har som mennesker nogle sociale behov på samme niveau, som at vi har behov for at spise og sove og lignende. Hvis vi ikke får opfyldt vores sociale behov, så føler vi os meget hurtigt meget alene, og så bliver vi typisk kede af det, trætte, triste, og vi begynder at tænke negative tanker. På den måde oplever vi nok lidt af det, som du måske genkender fra en depression. Så jeg vil gerne pointere, at selvom det er ubehageligt, så er det ikke unormalt, at det påvirker, når man pludselig ikke kan få lov at se de mennesker, som man plejer at bruge sin tid med.
Heldigvis tror jeg derfor også, at det for mange kan hjælpe rigtig meget at få skabt noget socialt i sit liv lige nu, også selvom at det bliver nødt til at være på en helt anden måde, end man plejer. Så jeg forstår godt, at du måske kan sidde med en fornemmelse af, at dine venner er ligeglade, men måske de også har det svært, og at det er derfor, at de ikke lige har rækt hånden ud. Uanset så er jeg helt sikker på, at de ikke er ligeglade med dig, men at de også lige skal finde ud af at være i alt det her. Så hvis du har mod på det, så tror jeg, at det kunne være en rigtig god idé at kontakte dem og prøve at få nogle sociale ting igang både for din og deres skyld. For eksempel kan man have daglige eller ugentlige aftaler med sine venner eller veninder, hvor man enten kan tale sammen om skole, eller andre ting enten på facetime/skype eller bare over telefonen. Det kan være snakke kun med én person eller hele grupper, og man kan variere i det, som man har lyst. Man kan også forsøge sig med nogle af de ting, man måske gør med sine venner. For eksempel kan man måske spille et spil sammen over en videosamtale (Bezzerwizzer, Ludo, eller noget andet), eller man kan spille med hinanden over apps, og så måske tale i telefon sammen samtidig. Der findes også en app, hvor man igennem kan se Netflix sammen, som man kan forsøge sig med, så det måske kan føles lidt som en filmaften hjemme i stuen.
Udover det sociale så tror jeg også, at det er rigtig vigtigt, at man får skabt sig en rutine derhjemme, så dagene ikke flyder helt sammen, og man bare sidder og venter og keder sig. Så gode ideer kan være at sørge for at stå op på et bestemt tidspunkt, komme i seng i ordentlig tid, og have en plan for sin dag. Det kan være at løbe en tur eller lave nogle strækøvelser, lave noget skolearbejde, tale med nogen, gør noget for sig selv, øve sig på en ny hobby eller lignende. Jeg tror i hvert fald, at det hele kan føles lidt bedre, hvis man føler, at man har noget at stå op til, og som kan få dagene til at gå. Hvis man har svært ved at sove, så virker det også rigtig godt for nogen at gøre de samme beroligende ting, inden man skal sove. Måske man også kan bruge dem, hvis man vågner om natten. Det kan være rolig musik, meditation/vejtrækningsøvelser, podcasts, lydbøger eller lignende.
Noget af det som også kan gøre det rigtig svært i den her tid er al uvisheden og alle bekymringerne, og hvis du også kan mærke, at det fylder for dig, så er det en rigtig god idé at tale med nogen om det. Det kan være dine venner og veninder, som måske har det på samme måde, eller dine forældre eller andet familie, eller det kan være nogle af de mange rådgivere, der sidder klar til at snakke med dem, der har brug for det. Vi har selv en chat her på Cyberhus og hos mange af kommunerne, som vi samarbejder med. Alternativt findes der også Aldrig Alene, Psykiatrifonden og Børnetelefonen og mange andre, hvis du har lyst til en snak med nogen, som ikke kender dig på forhånd. Det kan være bekymringer om det, som sker nu, men det kan selvfølgelig også være alt mulig andet, som måske lige fylder lige nu.
Nu ved jeg heller ikke, hvor meget du f.eks. ser nyheder, eller hvor meget der er nogle, som ser nyheder hjemme hos dig, som du måske også sidder og ser med på. Hvis det er meget, så kan det også være en god idé at begrænse det lidt, så man ikke hele tiden overvældes af information eller skal mindes om nogle af de triste historier.
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej, og at du finder en nogenlunde vej gennem den her nedlukning. Det er svært, og det er okay, at det er svært, men der er hjælp at hente. Jeg ønsker dig alt det bedste og sender mange virtuelle knus din vej. Husk, at du altid er velkommen her!
Mange hilsner
Amanda