behåring

brevkassespørgsmål

behåring

brevkassespørgsmål af
anonym
12 år
Oprettet 4 år 2 uger siden

hej jeg er begyndt og få behåring under armne og ved ..... og min mor vil ikke have at jeg fjerner det og har det sygt stramt!

Svar: 

Kære du

Når der er noget, man har gjort uden at fortælle det til sine forældre, er det helt normalt, at man er bange for, hvordan de vil reagere. Især når de allerede har givet et nej.  Jeg kan godt sætte mig ind i, at du har det stramt med det, og derfor er jeg glad for, at du har skrevet til os og deler dine tanker her. 

I teenagealderen og puberteten er det helt normalt, at man begynder at få behåring - og kraftigere behåring - under armene og i skridtet. Derfor er det også normalt, at du oplever det. Mon du har tænkt over, hvorfor du gerne vil barbere hårene væk? Rigtig mange piger vælger i at barbere sig alle intime steder og ben. Måske fordi de ikke synes, at det er flot at have får der eller måske fordi man bliver inspireret af sine veninder. Nogle sportsudøvere - f.eks. cykelryttere, løbere eller svømmere - vælger også at fjerne deres hår for at få bedre præstationer. Er det grunde, som du kan genkende? Det er helt normalt at fjerne sine hår, men omvendt er det også helt normalt at have hår alle steder. Man behøver ikke at fjerne dem, hvis man ikke har lyst.  

Når der er noget, som man ikke har fortalt til sine forældre, kan man, som sagt, være nervøs for, hvordan de vil reagere. Mon du og din mor har haft en snak om, hvorfor hun ikke vil have, at du skal barbere dig under armene og i skridtet? Der er mange forældre, som synes, at det er for tidligt at fjerne sine hår i teenagealderen. Måske er det sådan, din mor har det? Du nævner i din besked, at du har det sygt stramt med dit valg. Jeg forestiller mig, at det er, fordi din mor ikke vil have, at du fjerner hårene? Er det rigtig forstået? Som sagt kan jeg godt forstå, at du er nervøs for, hvordan din mor vil reagere, men måske vil det være en idé at snakke med hende om det, hvis du føler, at det er en tung hemmelighed at holde fra hende? At barbere sig er som sagt helt normalt og jeg kunne forestille mig, at din mor har været igennem samme proces dengang, hun var i din alder eller måske lidt ældre. Selvom hun ikke vil have, at du skal  barbere dine hår, så kan det være, at hun alligevel vil kunne sætte sig ind i, hvorfor du har gjort det. Hvad tænker du om det?  En af fordelene ved at snakke med din mor kunne være, at hun måske kan give dig nogle råd om, hvad der virker bedst for hende ift. at barbere sig. Hvad tænker du, når jeg skriver det?  Kunne det være en løsning for dig at fortælle din mor, at du har barberet dig og få en dialog omkring det? 

Jeg håber, at du har fået noget med fra svaret her. Jeg håber i hvert fald, at det har været dejligt for dig at få snakket med nogen om dine tanker. Hvis du har brug for flere råd, er du altid velkommen til at chatte med os i Cyberhus' chat, som du kan finde her.

De bedste hilsner fra
Malou

 

 

Batesis billede
Malou fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program