Kære rystede pige,

Det korte svar er: Ja, det er overgreb.

Uanset hvad situationen er, er det ikke i orden at tage hårdt fat i andre på den måde. Slet ikke hvis man er voksen, der tager fat i et barn/en ung. Det er et voldeligt overgreb og det er ikke i orden. Og det er ikke din skyld.

Skyldfølelse

Det er helt naturligt at føle skyld, når ens forældre bliver kede af det. Det gør langt de fleste børn/unge. Det er noget, der ofte sker helt automatisk, fordi man får dårlig samvittighed over, at man føler man har gjort sine forældre kede af det.

Men det er ikke din skyld. Du har intet gjort forkert. Det er udelukkende din papfar, der har gjort noget forkert.  Og derfor er det også helt i orden og naturligt, at både du og din mor bliver kede af det..Din mor er formentlig blevet ked af det af de samme årsager som du blev ked af det - fordi det var en ubehagelig og skræmmende situation, fordi I følte jer magtesløse, og fordi det gjorde ondt - fysisk og psykisk på dig, psykisk på din mor.

Der er også en rimelig sandsylighed for, at din mor blev ked af det fordi hun føler skyld. Skyld over at have bragt en voldelig mand ind i dit liv. Skyld over ikke at have kunnet beskytte dig. Skyld over, at hun ikke har kunnet give dig det trygge hjem, hun gerne ville.

Tal sammen

Det er en væmmelig oplevelse I har haft - alle sammen. Derfor tror jeg, at det er en rigtig god idé, hvis du og din mor tager en snak om, hvad I oplevede, hvad det har gjort ved jer og hvilke følelser I sidder med. Så kan I få talt oplevelsen igennem, og få talt om de følelser af skyld som du, og formentlig også hun, sidder med.

Jeg tror også det vil være en god idé, hvis du tager en snak med din søster om det. For eftersom det var hendes far, der var voldsom over for dig, tænker jeg, at det også må være en mærkelig situation for hende. Og det tror jeg kan være godt for jer at snakke om, så I kan det stærke og tætte forhold I har nu.

Og så synes jeg det er vigtigt, at I taler sammen alle fire om det der skete, om hvad det har gjort ved jer hver især, og om hvordan I skal komme videre her fra. For det der skete, er ikke i orden. Og det skal ikke bare "fejes ind under gulvtæppet". I skal tage en snak om det, hvor I sørger for, at I alle får sagt det I gerne vil på en stille og rolig måde. Det er vigtigt, at I kan bevare roen og ikke kommer op at skændes. Kommer I op at skændes nytter samtalen ikke noget. Så find et tidspunkt, hvor der er ro på, sæt jer ned og tal situationen igennem stille og roligt.

Det er vigtigt, at der er plads til, at I alle kan få fortalt hvordan I oplevede situationen og hvad det gjorde ved jer. Når én taler, skal de andre derfor blot lytte, og må først selv byde ind, når den, der har ordet er færdig med at tale, og siger, at det er i orden for de andre at tale nu. På den måde sikrer I, at I bevarer roen mest muligt og får den bedst mulige samtale.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig alt det bedste!

Mange hilsner,

Siv