Fester for unge
Fester for unge
Hej! Det fordi at alle mine veninder og alle mine klasse karmerater er begyndt at tage til fester og alt muligt, men mit spørgsmål er bare hvilken steder er der fester og helst en for alle. Og alkohol og det hele plsss svar:)
Hej Sofia,
Tak for dit spørgsmål. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil være med til at feste, når alle dine veninder og dem i klassen er begyndt at feste. Du spørger, hvilke steder der er fester, og det er lidt svært at svare på. De fleste unge starter med at holde/tage til privatfester, altså hjemme hos nogen, da man de fleste steder (barer, natklubber, diskoteker) skal være 18 år for at komme ind og for at købe alkohol. Til privatfester er det normalt, at man selv medbringer det, man gerne vil drikke. Jeg tænker, at du kan prøve at spørge dine veninder eller dem i klassen om, hvornår og hvor der er fest næste gang, og om du kan komme med.
De bedste hilsner,
Jeanette