Kære Ida.

Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har skrevet herind. Det lyder som om, at du går og tumler med nogle svære ting lige nu. Både i forhold til hvordan du har det med dig selv og med dine venner.

Det er aldrig rart at føle, at man ikke er god nok. Jeg tror, at der er mange som indimellem oplever ikke at føle sig gode nok. Det gør selvfølgelig ikke følelsen nemmere, men det er bare for at fortælle dig, at du ikke er alene om at have det sådan. Er der mon nogen som du kan snakke med om, at du ikke føler dig god nok, som du er? Det kan være, at du har en god veninde, dine forældre eller en anden som du er tryg ved og har lyst til at snakke med det om? Når man er ked af det eller ikke føler sig god nok, er det vigtigt ikke at gå med de tanker helt alene. For når man går med sine tanker og følelser helt for sig selv, vokser de sig som regel større og værre, end de egentlig er. Det kan også være, at den eller dem som du kan snakke med det om, kan fortælle dig alle de kvaliteter og gode egenskaber, som du helt sikkert har, men som du lige nu, selv har svært ved at få øje på.

Nogle gange kan det hjælpe på ens humør, hvis man prøver at fokusere på nogle af de ting, som man synes, at man er god til. Det kan være, at der er et eller andet som du er særligt godt til? En fritidsaktivitet eller en hobby måske. Prøv at find ud af det og dyrk den. Det kan også være, at der er noget ved dig selv, som du er glad for? Det kan være, at du har noget pænt hår, nogle pæne hænder, smukke øjne eller at du er en god datter? Prøv at tænk på et eller andet ved dig selv, som du godt kan lide, og fremhæv det eller husk på det, når de negative tanker kommer, så kan du huske dig selv på de gode ting, der helt sikkert er ved dig. Det kan også være, at der er fag i skolen som du godt kan lide? Det kan være mega svært ikke at tænke på alle de ting man synes man er dårlig til, eller de ting som man er ked af det over. Og når man først er startet i sådan en negativ spiral, kan det være vildt svært at komme ud af den igen. Men det kan hjælpe, at prøve at fokusere på nogle af de ting, som du godt kan lide at lave eller nogle af de ting, som du godt kan lide ved dig selv.

Jeg er ked af at høre, at du følte dig holdt udenfor, for det er en enormt ubehagelig følelse. I forhold til det du fortæller om, at dine venner ikke ledte efter dig på skolen, får det mig til at tænke på, om du har fortalt dem, hvordan du har det? Måske er det en mulighed at du fortæller dine venner, at du nogle gange føler dig holdt udenfor? Det er ikke sikkert, at de gør det med vilje, eller at det er noget, som de har lagt mærke til, og måske vil de opføre sig anderledes, hvis de vidste, at du faktisk blev ked af det over, at de for eksempel ikke ledte efter dig da du var gået? Det kan være at det vil hjælpe, hvis du fortæller dem, hvordan du faktisk oplever det.

Du kan også prøve, at spørge dine venner om I skal lave noget sammen efter skole? Det kan være, at det vil hjælpe, hvis du tager initiativet til, at I skal lave noget sammen. Det kan for eksempel være at I kan tage i biografen eller holde video-aften med god mad og slik hjemme ved en af jer. På den måde kan du vise, at du i hvert fald gerne vil være sammen med dem.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar.

Mange knus fra

Gro.