Problem med chrushet
Problem med chrushet
Hej jeg har haft nogle problemer har haft et chrush på hende her pigen i noget tid og vi har være rigtigt gode venner og jeg er selfølgelig blivet forelsket i hende og her for noget tid siden kyssede vi og nu skal vi til at snakke om det og ved ik hvad jeg skal gøre fordi hun vil ikke fucle vores venskab op men jeg ved jeg ikke kan leve med at bare være venner ligesom efter vi kyssede hvad skal jeg gøre
Hej Alex
Det kan være noget så svært med alt det der kærlighed, og særligt når man har et rigtig godt venskab i forvejen. Måske er det også sådan hun har det? At hun er bange for at hvis jeres forhold ikke holder, så vil jeres venskab være ødelagt for altid? Jeg kan forestille mig at det også er noget du tænker over, men at du er noget mere ramt af forelskelsen, og derfor ikke tænker helt klart. Det er helt forståeligt, og hvem ved, måske er hun også forelsket i dig, men bare mere klar over hvilken konsekvens det kan have for jeres venskab. Det lyder i hvert fald til at hun også er tiltrukket af dig, når I har kysset.
Mit råd til dig er at du er ærlig omkring dine følelser når I har en snak om hvad der skal ske. Fortæl hende dét som du skriver her. At du ikke kan fortsætte med at være venner på den her måde, fordi du er blevet forelsket i hende. Og så må du jo se hvad hun siger. Måske gengælder hun dine følelser, måske ikke. Hvis hun ikke gør det, så kan det godt være at det først gør så ondt at du ikke kan overskue at snakke venskab. Det er helt okay, og så tænker jeg at du kan sige at du har brug for tid. Hvis hun gengælder dine følelser, så er det jo godt, og jeg ser ikke nogen grund til at I skal snakke alt for meget om hvad der måske kan ske hvis jeres forhold ikke holder. Så hellere bare være glad mens det sker, og så må I se hvad der sker.
Uanset hvad, så er jeres venskab allerede påvirket, og I kan ikke slippe udenom at tage den her snak.
Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg håber I får snakket ud om det hele.
Venlige hilsner
Signe