Hej med dig,

Det er et utroligt godt spørgsmål du stiller. Og virkelig fedt, at du lufter dine tanker her. For der er helt sikkert andre - formentlig både nogen, der er på spektret, og nogen, der ikke er - som har det på samme måde som dig, og som går med de samme tanker som dig. Så det er virkelig godt du spørger!

Jeg kan godt forstå, at din far tænker, at et forhold, hvor der ikke er kropskontakt er mere et venskab end et parforhold. Langt de fleste af os skelner nemlig netop mellem venner og kærester ved fraværet eller tilstedeværelsen af kropskontakt. Men jeg vil samtidig give dig fuldstændig ret i, at det handler mindst ligeså meget om de romantiske følelser (eller mangel på samme) man har. Efter min mening kan der godt være tale om et parforhold, selvom der ikke er kropskontakt, hvis parterne nærer romantiske følelser for hinanden. Og er enige om præmisserne for forholdet.

Jeg synes absolut ikke du skal opgive tanken om at få en kæreste. Selvom mange ser kropskontakt som en uundværlig del af et kæresteforhold, så vil der også være nogen, der har det ligesom dig. Og jeg tror ikke nødvendigvis det kun er piger på spektret. Jeg tror også neurotypiske piger kan have det sådan. Parforhold handler nemlig om at indgå kompromisser på måder, hvor begge parter trives i det, er glade og har det godt, og hvor begge parter føler, at deres behov og krav bliver tilstrækkeligt tilgodeset. Hvad der virker for hvem er fuldstændig individuelt, og ikke noget man kan lave en opskrift på. Så for dig handler det om at finde en sød pige, som har nogenlunde de samme præferencer, krav og behov som dig.

God jagt!

Mange hilsner,

Siv