Hej alle. 

Først vil jeg på forhånd sige tak for jeres tid. 

Jeg er en pige på 17 år som går i 1. g, og jeg har gået der i 4 måneder nu. Som det ser ud nu, har jeg ingen motivation til at gå der hverken socialt eller fagligt. Det er ikke fordi jeg ikke klare mig godt fagligt, for jeg har altid fået 10 og 12´taller, men jeg har det ikke så godt socialt og har mistet alt lysten til at være social. Generelt har jeg mistet lysten til alt, jeg laver aldrig noget. Jeg tror, det hænger sammen med, at jeg virkelig skammer mig over, hvordan jeg er på gymnasiet. Jeg er stille, isoleret og har som sagt ingen lyst til det sociale. Jeg er en helt anden end folk førhen har kendt mig(energisk, imødekommende, social, gåpåmod), og det gør ondt når jeg møder dem. 

Mit problem er at jeg ikke vil være en person som altid giver op, for jeg droppede nemlig også ud af efterskolen, fordi jeg ikke følte mig tilpas socialt der hellere. Jeg synes det er skamfuldt at blive ved med at droppe ud, for jeg vil ikke mere hende den mystiske som altid giver op. Jeg ved også at det ikke vil være så vel set i min familie og jeg er bare bange for deres mening.  Men samtidigt kan jeg ikke overskue 3 år på denne her måde, for det påvirker mig også i min fritid. Jeg er træt, har ingen motivation til noget som helst, og jeg er træt af mig selv.  Jeg laver ikke andet end at spekulere. Jeg har muligvis en depression og dårligt selværd. 

Min ide var, at jeg kunne stoppe på gymnasiet nu, og så få noget arbejde på en café, som er noget jeg rigtig godt kunne tænke mig og er noget jeg vil være stolt af.  Jeg kunne starte et forløb hos em psykolog og arbejde på mig selv, og så næste år måske starte på gymnasiet igen eller HF i håb om, at jeg får en bedre start, føler mig mere motiveret til det sociale, har lidt mere styr på hvem jeg er som person, og hvad jeg vil, og på den måde bliver mere selvsikker. 

Hvad ville I gøre i min situation?