Hej med dig,

Det lyder som en rigtig frustrerende situation du står i. Jeg kan godt forstå du bliver irriteret på din mor - det lyder ikke til, at hun er særlig god til at lytte til dig og det du gerne vil.

Ved du hvorfor din mor ikke vil have du er sammen med din kæreste? Selvom det kan føles dybt uretfærdigt er det formentlig hendes måde at forsøge at passe på dig på. Så hvis du ikke allerede har gjort det vil det nok være en god idé at prøve at tale med din mor om, hvad det er hun har imod din kæreste, og hvorfor hun ikke vil have du er sammen med ham.

Du skriver, at din mor bliver sur hver gang du siger, at du ikke vil være hos hende længere. Jeg tænker der er stor sandsynlighed for, at hendes surhed skyldes, at hun bliver ked af det over, at du ikke vil være hos hende. Tit kommer vores ked-af-det-hed nemlig til udtryk som surhed. Men det er selvfølgelig helt reelt, at du ikke har lyst til at være hos hende når hun, som du oplever det, er sur hele tiden og vil bestemme over dig. Jeg synes du skal prøve at tage en snak med hende, hvor du stille og roligt fortæller hende, hvad det er du gerne vil, og hvor hun kan fortælle dig, hvad hun gerne vil, og hvad hendes issues er med de ting du gerne vil. Det er vigtigt, at I tager snakken på et tidspunkt, hvor I er i et neutralt stemningsleje (altså hverken er sure, glade, kede af det, eller andet), fordi det er der I vil være bedst til at lytte til hinanden. Hvis man prøver at tage den slags snakke mens bølgerne går højt er det meget svært at høre hvad den anden siger - fordi man har alt for travlt med at mærke ens egne store følelser, og derfor slet ikke kan høre andet end dem.

Eftersom du er under 18 år er det, rent juridisk, stadig din mor, der bestemmer over dig. Det betyder bl.a., at din mor kan bestemme om du må flytte eller ej. MEN! De fleste forældre vil gerne deres børn det bedste, og derfor tænker jeg også, at det vil være en rigtig god idé, at du prøver at tage en snak med din mor om, hvad du gerne vil og hvad hun gerne vil. Hvis du viser, at du gerne vil lytte til hende, og høre hendes perspektiv på tingene, er der god mulighed for, at hun også vil lytte til dig, og prøve at se tingene fra din side.

Ud fra dit brev lyder det ikke sådan, men hvis det er et spørgsmål om, at din mor ikke er i stand til at tage vare på dig har kommunen mulighed for at blande sig, og hjælpe dig med at finde et andet sted at bo. Som oftest blander kommunen sig kun, hvis mor og/eller far af den ene eller anden årsag ikke er i stand til at støtte deres børn, passe godt på dem, og sørge for at de får en tryg og sund barndom. Og, som før skrevet, så lyder det ikke til, at det er det, der er tilfældet i din situation.

Mit bedste råd er derfor at tage en god, lang og rolig snak med din mor, hvor I begge får masser af taletid til at fortælle jeres side af sagen, og hvor I begge sørger for at tie helt stille og kun lytte mens den anden taler.

Held og lykke med det hele.

Venlig hilsen Siv