Hej

brevkassespørgsmål

Hej

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 5 år 2 måneder siden

Hej. Jeg fandt for nogle dage siden, noget medicin kaldt "warticon" i min kærestes sports taske. Efter et par minutter på Google, finder jeg hurtigt frem til at det er et middel mod kønsvorter. Jeg konfrontere ham med det, og han forklare at det er for længe siden, og han ikke fik det pga kønsvorter, men fordi han havde fået et sår/stor rift nede omkring penis som han så skulle have den behandling for. Jeg synes hans forklaring er rimelig tynd, da hverken indlæg sedlen, eller Google siger at man kan bruge midlet til "almindelige sår og store rifter". Håber du kan give mit forvirrede hovede lidt svar :-) #spørglægen

Svar: 

Kære pige

Først og fremmest vil jeg sige, at det er godt, at du har spurgt din kæreste ind til lægemidlet. På den måde får du fortalt ham, at du ikke er tryg ved situationen, og du er ikke bange for at konfrontere ham. Du skriver, at du synes, at hans forklaring er rimelig tynd. Derfor vil jeg opfordre dig til at tage en snak med ham igen og gøre det klart, at han bliver nødt til at være ærlig over for dig. Det er vigtigt at kunne stole på hinanden i et parforhold, og det gælder også, at man kan forvente at få et ærligt svar tilbage. Du kan også understrege, at det er vigtigt for dig, at han fortæller dig det, hvis der er mistanke om kønssygdomme, da nogle i værste fald kan resultere i, at man senere i livet får svært ved at blive gravid. 

Hvis du alligevel oplever, at du stadig er nervøs og bekymret omkring kønssygdomme, så er det en god ide at opsøge egen læge og blive tjekket. Testen er smertefri og tager få minutter. 

Jeg håber, at mit svar er til hjælp.

Venlig hilsen

Lucia

Luchias billede
Lucia fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program