Er det mobning?

brevkassespørgsmål

Er det mobning?

brevkassespørgsmål af
CLARA
11 år
Oprettet 5 år 3 måneder siden

Hej brevkasse

jeg har et problem men ved ik om det kan kaldes mobning..jeg har to brøder og skal til at have min tredje bror! Min ældste bror kalder mig for nar og siger hele tiden at jeg er grim..? lige nu er han på efterskole så han kommer kun hjem i weekenden men jeg ved ik om man kan kalde det mobning eller om der er normalt at en på 16 år kalder sin mindre søster alt det der?jeg ligger i hvert fald tit og græder når jeg skal sove og har selvmords tanker..men jeg gider jo ik have dem!! Jeg bliver bare i tivivl om jeg vikelig er grim og en nar..? nogle gange har jeg bare lyst til at dræbe ham!!! Men gør det jo ik vær sød at sige i kan hjælpe

                Med venlig hilsen clara

Svar: 

Kæreste Clara

Det lyder rigtig træls og ubehageligt, at din storebror siger de her ting til dig. Uanset om man vil kalde det mobning eller ej, så er det jo ikke meningen, at du skal være ked af det og tænke ubehagelige tanker, og derfor er det så godt, at du er kommet forbi brevkassen. 

Du er ikke grim, og du er ikke en nar. Jeg ved ikke, hvorfor din storebror siger de her ting, for det kan der være mange grunde til. Mange søskende kan finde på at drille hinanden, og nogle siger også grimme ting, men det gør dem ikke sande, og det gør dem slet ikke okay. Derfor tænker jeg, at det bedste du kan gøre, det er at fortælle det til en voksen. For eksempel din far eller din mor eller måske en bedsteforælder, så I kan få en snak om det som familie, og så du kan få hjælp til at få det bedre. 

Jeg håber, at du har mod på at snakke med nogen om det, som sker, da jeg er sikker på, at det vil kunne hjælpe rigtig meget. Jeg sender en god tanke din vej, og du skal vide, at du altid er velkommen her i brevkassen. 

De bedste hilsner

Amanda

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program