Hej Kaya.

Tak for dit brev. Det lyder til, du har rigtg mange tanker og følelser, som gør dig bange, og jeg er glad for, du skriver herind.

Som jeg forstår dit brev, er det, der fylder mest, at ingen ved, du er biseksuel og transkønnet. Hverken din ven, veninde eller familie, og at du derfor går helt alene med det og ikke har nogen at dele det med. Samtidig er du bange for, hvad der vil ske, hvis du siger det. Jeg håber, det er rigtigt forstået. 

Jeg kan godt forstå, du er bange for at fortælle det både til dine venner og din familie. Måske du får tanker omkring, hvad de mon vil tænke og synes, og hvordan de vil tage imod det? Det lyder også ekstra svært i forhold til din veninde, når hun siger, at hun aldrig vil blive lesbisk. Det betyder ikke, at hun ikke ville kunne forstå dig, eller at hun vil slutte jeres venskab, hvis du snakker med hende om, hvordan du føler. Men måske det vil føles mere trygt for dig at snakke om det med din veninde og måske også din ven, hvis du først snakker med din familie om det? Kan godt forstå, det kan virke overvældende, og at du bliver bange, men det er en stor ting at gå med alene. Du er, som du er, og en del af dig er din kønsidentitet og din seksualitet. Det er tit en svær del af sig selv at dele med andre, især hvis man skiller sig ud fra mængden, men det ændrer ikke på, at det er en del af dig. Støtte fra dine nærmeste er vigtig, når du skal fortælle det til andre omkring dig.

Hvis du ikke føler, du har mod på det endnu, kan du også prøve at ringe til børnetelefonen. Måske det kan være rart at få nogle råd eller fortælle det til en anonym, dvs. én der ikke ved, hvem du er, og som ikke fortæller det videre. Du kan finde nummeret ved at klikke her. Du kan også ringe til LGBT, som hjælper andre, som sidder med samme svære ting som dig. Dem kan du nå ved at trykke her. 

Du er også altid velkommen til at skrive her igen eller logge på chatten. 

Ønsker dig alt det bedste.

Varme hilsner fra

Emma