Ondt efter onani

brevkassespørgsmål

Ondt efter onani

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 5 år 5 måneder siden

Hej. Jeg er 16 år gammel, og har stødt ind i lidt af et problem, og jeg er begyndt at blive mere og mere bekymret. Jeg onanere tit, og nogengange har det blødt, men det stopper hurtigt igen og jeg mærker ikke til det overhovedet. Men her for 2 dage siden, så gjorde jeg det for hårdt og jeg begyndte at bløde ret meget. Jeg bliver selvfølgelig forskrækket, da jeg ser der er blod ud over det hele. Det gør ikke ondt i skeden som sådan, men mere i maven og min ryg nu. Så ondt, at jeg ikke kan sove om natten eller kan holde ud at stå op i lang tid. Det eneste der hjælper er at ligge krøllet sammen eller ligge på maven. 

Jeg står lidt i et dilemma, fordi jeg skal på ferie lige om lidt, og jeg debaterer lidt om jeg burde fortælle min mor det. Men det fandeme også pinligt at skulle tage snakken, om at jeg har onaneret for hårdt og jeg nu er bange for at der er noget helt galt.

Jeg overvejer at ringe til en gynækolog eller min læge. Jeg er ret sikker på det her ikke er normalt og jeg er ærligt talt bekymret for at jeg er gået i stykker deroppe.

Tak for hjælpen på forhånd. 

Svar: 

Hej og tak for dit spørgsmål!

Smerterne du beskriver kunne godt lyde som eller minde om menstruationssmerter. Kunne det muligvis være sådan, at din menstruation af en tilfældighed er startet i forbindelse med at du onaneret, og at det er derfor du bløder?

Blod fra skeden kan ellers komme fra en rift i skeden eller skedeåbningen, som ofte samtidig vil svie eller være øm. Det kan komme, hvis man f.eks. stikker noget op i skeden. En rift har brug for tid og ro til at hele, og det får den ved at man holder en pause fra at onanere. Området omkring og i skeden er rigtig godt til at hele fint op, men selvfølgelig kan generne indtil da være irriterende.

Hvis du ikke har fået det bedre nu efter nogle dage, både med smerterne og blødningen, så synes jeg du skal tale med en voksen og blive undersøgt af en læge. Jeg kan godt forstå at det kan være svært at tale med nogen om den slags, men husk at vi voksne en gang også har været unge. Onani er naturligt og normalt, og de fleste voksne kan godt huske hvordan det var at udforske sin egen krop og seksualitet som ung. 

Rigtig god bedring og god ferie!

Mvh
Rebecka

Rebeckas billede
Rebecka har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program